lagkage

Lagkage – den perfekte dessert

Lagkage er en lækker dessert, der passer til hver en lejlighed, om det så er fødselsdag, fest, bryllup eller en ganske almindelig hyggeaften. Det gode ved lagkager er, at der findes utroligt mange variationer – der er noget til enhver smag. Se vores lækre opskrifter her på siden.

Nyeste artikler

Mest læste

Lagkagens historie

Lagkagen som vi kender den i dag kom første gang til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Kager i lag, med syltetøj og frugter, har dog været kendt mange århundreder før. I løbet af 1800-tallet fik andelsmejerierne sin udbredelse over Danmark, hvilket gjorde det muligt for husholdningerne at putte flødeskum imellem lagene. I den første udgave af Frøken Jensens Kogebog (1901), er der en opskrift på Lag-Kage – dette er første gang ordet officielt blev brugt i Danmark.

Lagkagebunden

En lagkage har typisk mellem to og seks lag. Hvert lag skilles af en lagkagebund. Traditionelt er lagkagebunden lavet af en sukkerbrødsdej. Bunde til lagkage kan købes i de fleste supermarkeder, eller hos den lokale bager, hvis det skal være lidt mere lækkert. Men de kan naturligvis også laves selv – her på ISABELLAS har vi et stort udvalg af opskrifter på hjemmelavede lagkagebunde. Prøv for eksempel vores opskrift på rugbrødslagkagebunde , eller denne opskrift hvis du er til det mere traditionelle.

Fyld til lagkagen

Kun fantasien sætter grænser for, hvilket fyld du putter i din lagkage. Frugter og syltetøj har været brugt som fyld gennem mange århundreder. Moderne klassikere er flødeskum og bær. Andre lækre ting, der ofte bliver brugt som fyld, er nutella eller en form for creme. Her kan du se ISABELLAS nougatlagkage.

Pynt – gør din lagkage lækker

Du kan give din lagkage et ekstra pift ved at pynte den med forskellige ting. Den nemme løsning er at lave en flot glasur og smøre den på toppen og siderne. Dernæst kan du eventuelt tilsætte nogle bær eller nødder på toppen. En anden mulighed er at overtrække lagkagen med marcipan – se hvordan du gør her . Du kan også rive noget chokolade hen over kagen, eller drysse med krymmel.