Dyr og insekter

Insekter og dyr i haven

Du finder alt vores indhold om dyr og insekter i haven (og huset) efter teksten. 

Leder du efter en guide til skadedyrsbekæmpelse? Her: Stor oversigt over skadedyr + skadedyrsbekæmpelse. 

En stor del af insekterne i haven er nyttedyr, der holder skadedyr i skak. Bladlus dukker op i hobetal, hvis ikke der er andre insekter eller dyr i haven, der holder bestanden nede. Det kan være fugle i haven, der æder bladlusene, eller guldøjelarver — et effektivt nyttedyr — ja, eller mariehøns (og deres larver). 

Hvis du har stor biodiversitet i haven, er der også insekter og dyr i mange nicher, og der er ikke en skadedyrsniche, der får lov at trives. 

Humlebien er med til at bestøve planterne i haven, og mange afgrøder ville slet ikke blive til noget, hvis ikke det var fordi, at insekterne tog turen imellem blomsterne, og sørgede for at der blev spredt pollen. 

Også under jorden er det vigtig med stor biodiversitet — i den gode muld lever fx regnorme. Dem kan du også få flere af. Her finder du tips til at få flere regnorme og kompostorme i haven.

Få en insektvenlig have

Insekterne, der lever i din have, har alle et liv knyttet til de planter her findes. Langt de fleste af dem knytter sig til én bestemt slags plante, og hvis du vil have flere insekter, så skal du simpelthen sørge for at have mange forskellige planter. Du kan lade noget at ukrudtet få lov, og i det hele taget sørge for, at ikke alle dele af haven er helt velfriserede. Udvælg et område, der får lov at være vildt med vilje. 

Du kan også give insekterne en hjælpende hånd i haven ved at lave et insekthotel, hvor de kan overvintre. 

Få flere dyr i haven

Det samme gælder, hvis du i det hele taget vil øge biodiversiteten og få flere dyr i haven. Sørg for, at haven er vild med vilje, lad kvasbunker ligge, byg brændestabler hist og her i bede og spred evt. en frøblanding med blomstereng de steder, hvor der er en bar plet, der trænger til lidt farve.  

 

Nyeste artikler

Mest læste