Alt du skal vide om skadedyr

Vi mennesker er nogle sære væsner, når vi synes, at vi må skyde hundredetusindevis af rådyr hvert år, imens ulven ikke må tage nogle få hundrede. Når vi først har besluttet, at noget er vores ejendom, så er de dyr, der lever af det vores svorne fjende. 

Skadedyrsbekæmpelse er noget, hvor man må beslutte, hvad man er for et menneske. Det ligger i menneskets natur at slå ihjel, og hvis man tør stå ved dét, er det let at få bugt med et skadedyr. Ræven den bliver skudt, muldvarpen sakset, og alt der kribler og kryber bliver overdænget med gift. Hvepse klasket, snegle stampet og mosegrise gasset.  

Hvis vi som mennesker vil have tingene, som vi ønsker os det, så er det også nødvendigt at gribe ind i naturen. Menneskeheden har altid bekæmpet skadedyr, og de har altid gjort det på den bedst mulige måde. Men fælder der fanger, og gift der virker hurtigt, er ikke altid den bedste løsning.

Hvad er skadedyr?

Begrebet skadedyr er anledning til stor debat - 'skadedyr' er et ord, der dækker dyr, der generer mennesker. 

I naturen er det let at argumenterer for, at alle dyr og insekter har en plads og gør nytte på den ene eller den anden måde. Men når man finder en flok pelsklannere, der er ved at gnaske sig igennem ens garderobe, så er det svært at kalde dem andet end skadedyr. Selv ræven - der jo ellers er ganske magisk at få øje på, når man færdes ude - er vi hurtige til at fordømme, når den æder vores høns. Bladlus på roserne, mår på loftet  og mus i vægge  – alt sammen ubelejligheder, vi synes, må forsvinde, fordi de jo ikke opholder sig i naturen, men i vores have og hus hvor de ødelægger, det der er vores.

Diskussionen om hvad der er et skadedyr, og hvornår noget er det, er en heftig og ofte ophedet en. Særligt naboer imellem. Den ene trækker på skuldrene af mosegrisene, den anden hader dem for at æde alle de blomstrende forårsløg, og så hader man næsten naboen lige så meget, for at lade haven være et helle for skadedyrene. Det gode naboskab kan komme heftigt på prøve, når der skadedyr på spil.

Skadedyrsbekæmpelse med gift

Hvis man har dårlig samvittighed, som følge af et intakt følelsesliv, så kan man trøste sig med, at de midler og metoder som er godkendt af de offentlige instanser, er testet og gennemtænkt, så de er så skånsomme og miljøvenlige, det er muligt, uden at det går ud over effektiviteten. F.eks. er antikoagulerende midler ikke længere tilladt at bruge i bekæmpelsen af mosegrise, da det kan forgifte rovdyr og rovfugle, der spiser de døde mosegrise. Sådan forsøger vi at tilpasse os, så vi gør mindre skade, når vi griber ind et sted i fødekæden.

Her kan du læse om at bekæmpe skadedyr uden sprøjtemidler.  

Dyr i huset er skadedyr

Alle kan blive enige om, at alt utøj i huset er skadedyr. Dyr og insekter må ikke være i huset. Undtagen når det er vores kæledyr, så må de godt, for så har vi bestemt, at de må være der. Ofte handler det om, at de dyr, der er irriterende, ubelejlige, ubehagelig og farlige – de er skadedyr. De der er søde, praktiske eller hjælper os imod skadedyr, de må godt. Sådan har det været i tusindvis af år. 

Alt der gnaver, æder og ødelægger vores bolig kan selvfølgelig ikke få lov at blive. Ingen er interesseret i at lade skadedyr ødelægge boligen alene fordi, de er dyr. 

Mus:

Når det bliver koldt udenfor, flytter musen ind i varmen, det er lige før man ikke kan bebrejde den det. Men når den så begynder at æde af vores mad i køkkenet og splitte isolering i vægge og på loftet fra hinanden, så leder de fleste efter en måde at fange mus. Der findes et væld af fælder og gift, der både fanger og dræber mus og andre gnavere. 

Mår:

Hvis du har fået mår på loftet, så er husfreden ovre. Der stinker af de ådsler, den slæber ind, og den larmer, når den hujer rundt om natten. Hvis du vil bekæmpe mår, skal den fanges eller jages. Du kan selv sætte fælder op, eller skyde den hvis du har jagttegn. 

Flagermus:

Et andet dyr, der flytter ind på loftet er flagermusen. Flagermus kan genere en smule når de rumsterer rundt, og så sviner de, hvis de er mange. Bekæmpelse af flagermus er ikke helt så let, da flagermusen er fredet. Derfor er den eneste måde at slippe af med dem, ved at få hjælp til fordrivelse af flagermus af en professionel. I tillæg til det, så er det meget få dage om året, det er tilladt at fordrive dem. 

Rotter:

Rotter er nok et af de første dyr, man kommer i tanke om, når nogen siger skadedyr. De fleste rottearter trives i stor stil nær mennesker, og derfor er det også et dyr, der aktivt bliver udryddet af mennesker. Du har pligt til at anmelde det, hvis du opdager en rotte – det er gratis at få kommunen til at hjælpe med rottebekæmpelse, så du har altså intet at tabe, ved at tage kontakt. Hvis du har set en rotte eller tegn på den, skal du anmelde det her. 

Insekter i hjemmet

Insekter indendørs er noget de fleste kan blive enige om er skadedyr. Der findes en hel del – enkelte er nyttedyr, men de fleste er skadedyr, der er flyttet ind, fordi forholdene i boligen perfekte levesteder for arten. 

Edderkopper:

De fleste mennesker er bange for edderkopper, og hvor ofte har man ikke hørt: Den er mere bange for dig, end du er for den – men det kan diskuteres, når der sidder en stor, fed edderkop på væggen uden bekymringer og man selv spjætter af forskrækkelse. Der er flere ting du kan gøre, for at undgå edderkopper i hjemmet – for det er sådan du må tænke på dem. Du må meget hellere gøre noget for at undgå dem, end at dræbe dem – de er nemlig nyttedyr, og hvis du har dem, er det fordi de er på jagt efter andre insekter i dit hjem – og det er ofte insekter, der er skadedyr.

Myrer:

Et af klodens mest talrige og succesfulde arter dukker naturligvis også op i vores umiddelbare nærhed. Myrer kan være irriterende, når de kravler rundt i køkkenet, og de kan udrette store skader, hvis de giver sig til at bygge deres bolig i eller under vores. Bekæmpelse af myrer kan være vanskelig, og alt efter arten kan det være et større eller mindre projekt at slippe af med dem uden selv at forvolde for store skader på huset. Særligt hvis du ikke er interesseret i at bruge skadelig kemi. 

Sølvfisk:

Det helt ufarlige sølvkræ er et insekt, som de fleste er stødt på i hjemmet. Ofte ser man dem på badeværelset, når man en nat tænder lyset og overrasker dem i deres færden. De kan i svære tilfælde ødelægge læsestof eller andre værdigenstande af papir – derfor er det en god idé at gøre sit for at undgå sølvfisk

Klannere:

Har du opdaget små sorte biller i dit hjem? Det er klannere.  Der findes mange forskellige slags, og de er et tydeligt tegn på, at noget er galt i boligen. Flere af arterne dukker op, hvor der er ådsler – det kan døde dyr i vægge eller på lofter som følge af gnaverproblemer. De kan også gå i tøj, der er lavet af dyrematerialer som f.eks. pels og flere arter er kendt for at være særligt hårde ved udstoppede dyr og samlinger på museer.

Væggelus:

Hvis der er noget, der kan få de fleste til at gyse, så er det tanken om væggelus. De er som noget ud af en gyserhistorie – de bor under din seng, og om natten lister de sig frem, og suger dit blod. Ofte har man væggelus med hjem fra ferien. De kravler ombord i kufferten, og når først de har slået sig ned, er de nærmest umulige at slippe af med igen. Der findes en del tips til bekæmpelse af væggelus, men ofte er det, du selv kan gøre, slet ikke effektivt nok.

Støvmider:

Du ser dem ikke med det blotte øje, men de lever overalt i dit hjem, og ofte er de koncentreret i og omkring din seng. De lever nemlig af hår og hud fra mennesker. Allergikere mærker dem straks, og i hjem hvor der ikke er så høje standarter for rengøring, er der fri leg for støvmider. Dermed også sagt er gode rengøringsvaner også det bedste, du kan gøre for at undgå støvmider. 

Møl:

Møl får det vende sig i de fleste. Når den første møl flakser ud af køkkenskabet, kan man kun begynde at gætte på, hvor længe man har gået og spist af havregrynene, der med sikkerhed indeholder møllenes larver. De trænger ind i poser og bøtter med madvarer, nærmest alt der er at finde af tørvarer i skabe. Selv den fine the-samling gnasker de sig lykkeligt igennem. Der er ikke andet at gøre, end at smide det hele ud, vaske skabene ned og forsøge fremover at undgå møl i madvarerne.  

Bananfluer:

Endnu et insekt, der dukker op i køkkenet, er bananfluen. Irriterende små fluer, der lever af gæret frugt. Dem kan man også gøre sit, for at undgå, men når først de er der, så skal der fælder til for at fange dem. Der findes mange gode råd og tips til, hvordan du slipper af med bananfluer.  Det er ikke så svært at slippe af med dem, hvis bare du gør dit for at fange og forebygge. 

Spindemider:

Hvis du har mange stueplanter, så har du med garanti også stiftet bekendtskab med spindemider. De er ikke ret store og formerer sig lynhurtigt. Derfor går det også hårdt ud over planterne, når først de er ramt. Der er flere ting man kan gøre for at undgå og bekæmpe spindemider. Vigtigst af alt er at sørge for, at klimaet omkring stueplanterne ikke er optimale for at spindemiderne kan flytte ind. 

Haven er et grænseland

I haven opstår der langt oftere diskussion om, hvad et skadedyr er, og om det gør noget, at det opholder sig i haven. Nogen forstår deres ejendom som hele matriklen og synes at naturen må holde sig uden for den fiktive streg som vi har tegnet på kommunens matrikelkort. Spørger du muldvarpen, så har den ikke den fjerneste idé om, hvad et skel er for noget. Flere dyr synes vi er hyggelige, og er lette at forstå blot hjælper til i haven. Hvem kan se sig sur på pindsvinet? Andre splitter vores velordnede bede fra hinanden, og så synes man jo straks, at der må være tale om skadedyr. 

Muldvarpe:

Den pæne plæne bliver spoleret, når muldvarpen flytter ind. Går man meget op i lækker grønsvær, så synes man nok også at muldvarpen må lade livet. Der er mange måder at bekæmpe muldvarpe, men før du tyer til fælder osv., er det værd at vide at muldvarpen faktisk er et nyttedyr. 

Mosegrise:

På samme måde som muldvarpen, graver mosegrisen haven op – men modsat muldvarpen, der bare er en enkelt graver, så kan mosegrise hurtigt vokse i antal og en hel koloni kan æde alle havens planter i løbet af meget kort tid. Der findes et væld af måder at bekæmpe mosegrise - flere af de mest almindeligt kendte metoder er dog både farlige og ulovlige, så det er vigtigt at undersøge mulighederne grundigt, før du går i gang. 

Dræbersnegle:

Alle haveejere kender den iberiske skovsnegl, der har fået det drabelige navn – dræbersneglen. Den æder vores planter og vores afgrøder, og er i det hele taget ikke særlig velkommen i haven. Det er en invasiv art, der udkonkurrerer vores hjemmehørende arter, så her kan man roligt tale om et vaskeægte skadedyr. Bekæmp dræbersneglen så flittigt, du orker, men husk at være human – den er trods alt et levende væsen. 

Bladlus:

Når bladene begynder at krølle sig sammen, opdager man lusekolonien, der har vokset sig stor. Bladlus formerer sig med lynets hast, og de gør ingen anden nytte i haven end at de er føde for de nyttedyr vi godt kan lide. Her er det op til haveejeren, om det gør noget, at planterne får krøllede blade, eller om det er på tide at bekæmpe bladlus. Sunde planter kan i de fleste tilfælde sagtens modstå et angreb, så i virkeligheden handler det om dit temperament, når man spørger, om det er nødvendigt at bekæmpe dem. 

Hvepse:

Gedehamse er frygtet af mange, og de er skyld i at bier har et dårligt ry. Nok stikker de begge to, men hvepsen er aggressiv modsat det meget vigtige nyttedyr bien, der stikker for at forsvare sig. Man kender hvepsen på den hidsige gule farve og sit glatte strømlinede ydre. Bien til gengæld er mere pelset at se på. Hvepse er rovdyr, der ofte forstyrrer grillfesten hen på sommeren – man kan gøre sit for at holde hvepse på afstand, men hvis de har bygget deres bo et sted, hvor man færdes, så skal man have professionel hjælp til fjernelse af hvepsebo. 

Myg:

Endnu et blodsugende insekt der irriterer. Myg i sig selv er ikke så farlige. De lander, stikker og suger lidt blod – ofte uden at du opdager det. Men i mange lande spreder de farlige sygdomme, og det gør at man kan forstå dem som et af de farligste dyr i verden. Herhjemme er der dog ikke så mange livsfarlige sygdomme, der spredes med myggen, men derfor er den stadig irriterende. Særligt i sommervarmen vil vi undgå den, og der findes en del tips og tricks til at undgå myg. 

Invasive arter

Lige så flittige som vi er til at udrydde og bekæmpe dyr, som generer os, lige så gode er vi til at sprede dyr til områder, hvor de ikke hører til. Invasive arter bliver spredt unaturligt over hele kloden af menneskers gøren og laden, og når et dyr eller insekt flyttes til egne, hvor de trives og ingen naturlige fjender har, så kan bestanden eksploderer og raserer økosystemer, fødevareproduktioner og skovdrift. Det kan have store konsekvenser, ikke bare for de dyr, der lever i økosystemet, men også for mennesker. Rammes fødevareindustrien eller skovdrift af skadedyr, man ikke er gearet til at bekæmpe, så kan det have ufattelige konsekvenser.