Alt om havens fugle og den fuglevenlige have

Der er mange grunde til at indrette en fuglevenlig have. Fuglene er nogle af de mest livlige og talrige brugere af vores haver, og foruden skønsang og liv er de også med til at holde haven i balance. 

Forstil dig, hvor mange insekter en lille spurvefamilie i en redekasse spiser i løbet af foråret og sommeren. Og tænk så, hvor mange biller, bladlus, larver, mider og snegle der går til, hvis en bred vifte af fuglearter holder til i og omkring din have.

En lille hær af skadedyrsbekæmpere er let købt, du skal bare sørge for, at haven er indbydende, og at der er vand og foder i perioder, hvor det kan være svært at være fugl. 

Her får du tips til at indrette en fuglevenlig have og beskrivelser - med billeder - af de mest almindelige fugle, du kan være heldig at se i haven. 

Sådan får du flere fugle i haven

Hvis du vil indrette en god fuglehave, er der tre ting at holde sig for øje: føde, vand og skjul.

Vælg fuglevenlige træer og buske

Planterne i din have skaber et stort fødegrundlag for mange af havens fugle. Vælg planter med nødder, bær og frugter. Du kan også bruge planter, der tiltrækker mange insekter. Der findes en del træer og buske som fugle elsker, og som giver et godt fødegrundlag i vinterens koldeste måneder. 

Hvis du varierer din beplantning, er der mulighed for flere forskellige arter af fugle. Hver fugleart har nemlig sine præferencer, og hver plante blomstrer og sætter frugt på forskellige tidspunkter. 

Planterne er ikke bare føde men også skjul. Vælg stedsegrønt, der er et godt gemmested, når havens øvrige beplantning er nøgen i vinterhalvåret. Vælg planter, der bliver tætte og tornede, der kan fungere som det perfekte sted at opholde sig og bygge rede i fred for rovdyr på jagt. 

Lad haven blive gammel

Overvej, om de store gamle træer skal have lov at stå. Mange fugle bygger reder højt oppe imellem grene, og i huller i træer – og samme sted er perfekt at placere redekasser, der skal have læ, skygge og skjul. 

Langt det bedste er det vilde. Hvis du lader din have minde mere om de naturlige levesteder for fuglene, vil du se, at de flytter ind helt af sig selv. Det behøver ikke være hele haven, der er uplejet, for at det giver levesteder – bare et hjørne eller en afdeling af haven, der kunne døbes ”Den vilde have”. 

Kilde: fugleihaven.dk

Sørg for, at der er vand, både sommer og vinter

Fugle skal også have vand. Både til at drikke og til at bade i. Et fuglebad er perfekt, men også små søer, baljer og fade med vand er en hjælpende hånd i den hedeste sommer og i vinteren, når fuglenes kilde til vand fryser til.

Husk at fylde op og fjerne is, når vinteren er værst - eller arrangér en opvarmet kilde til vand. Mange fuglebade i handlen fås med elektrisk opvarmning. Hvad med at lave dit eget opvarmede fuglebad? Alt om havens havemand, Kenn, viser her hvordan.

Du kan også lave et dekorativt DIY fuglebad af et rabarberblad.

Hjælp til med foder

Der er meget, der er godt at vide om fuglefoder og fuglefodring.  Det er i vinterhalvåret, at det er vigtigst at fodre. Du vil kunne holde en hel masse af de overvintrende fugle til fadet med en god foderblanding, og ud over at du hjælper dem til at overleve, så får du også lov at se dem tæt på huset.

Hvornår skal jeg starte og stoppe fodring af fugle?

Hvis du planlægger at fodre, skal du starte i det tidlige efterår. Det er vigtigt at være vedholdende, så fugle der beslutter at holde til, der hvor du fodrer, ikke pludselig mangler mad. 

Hvis du vil, kan du blive ved med at fodre ind i foråret – så hjælper du alle de nystartede fuglefamilier, der kan bruge alt det ekstra foder, de overhoved kan få fat i. 

Sørg for at vælge det rigtige fuglefoder til fuglene. Der findes alverdens fugleblandinger og -foder på markedet. Vigtigst er at vælge noget med mange forskellige frø og noget, der er energiholdigt. 

Undgå mus og rotter i på fuglefoderbrættet

Der kommer ikke mus og rotter, hvis fuglene spiser al maden. Sørg for at fodre med afmålte portioner, og kun så meget som bliver spist op i løbet af en morgenstund. Det gælder især, når du fodrer direkte på jorden – som flere fuglearter foretrækker – fordi her har skadedyrene let adgang. 

Foderpladsen er også et oplagt sted at holde øje med, om du har rotter. Hvis du er glad for fuglene, bør du måske også vide, at rotter sagtens kan finde på at spise fugle, fugleunger og æg. Husk, at du har anmeldepligt, hvis du ser en rotte. 

Lav selv fuglefoder

Hvis du virkelig vil kræse for havens fugle, så findes der en del forskellige opskrifter på hjemmelavet fuglefoder, som kan bruges i haven. Det indebærer at udvælge og mixe en rigtig luksusblanding af foder og blande det med palmin. Du kan tilmed forme din fedtblanding i forskellige dekorative former, der kan hænges i træer og ved fuglebrættet. 

Vælg det rette inventar til fuglene

Der er flere forskellige ting, der er gode at have, når du vil gøre haven indbydende for fuglene. Det er f.eks. fuglebadet som nævnt, et godt foderbræt og ikke mindst redekasser, der er med til at sikre det gode sted at opfostre næste generation.

Det gode fuglefoderbræt

Der findes alverdens forskellige foderbrætter på markedet – det er muligt at få lige præcis det foderbræt, der passer ind i din have. Ofte er de overdækkede, så foderet ikke bliver vådt, og de fås helt simple og som med mekaniske foderautomater, der selv doserer foder, efterhånden som fuglene spiser det. 

Med lidt snilde kan du selv kreere et foderbræt. Fuglene har ikke mange krav – et tag er en god idé, det giver tryghed og holder foderet ude af regnen. Du kan også lade dig inspirere af disse alternative, spændende og kreative idéer til DIY fuglefoderstationer her. 

Placering af foderbrættet

Det er hyggeligt at se fuglene springe rundt og forsøge at få del i fedt og fuglefrø, og placerer du foderstedet et sted, hvor du kan se dem fra et vindue – måske derfra hvor du vasker op, eller hvor du nyder din kaffe – så er der mange timers underholdning.

Vælg et roligt sted, gerne i baghaven, hvor der ikke er trafik, og placér foderbrættet så åbent et sted som muligt, så fuglene både ser foderet og eventuelle fjender, der skulle ligge på lur. Særligt katte tager mange fugle, hvis de kan ligge på lur i krattet tæt ved et foderstedet.

Lav din egen redekasse

Mange har prøvet kræfter med redekassen i folkeskolens sløjd, og det er selvfølgelig fordi, det er et simpelt projekt for alle aldre. Gør det selv-redekasser kan laves af et enkelt bræt, med få redskaber og alt det kræver, er at vide en lille smule om, hvor stor kassen og hullet i den skal være. 

Du kan findes de enkelte arters foretrukne kassedimensioner her

Hold redekasserne fri for kryb og råd.

Se med i videoen her, hvor Alt om havens havemand, Kenn, viser hvordan du sørger for at holde redekasser fri for utøj og svamp.

De mest almindelige fugle i haven

I Danmark forekommer mere end 437 forskellige fuglearter, hvor 300 af dem ses regelmæssigt. 

De fleste af de arter, der herunder er opremset, er almindelige i det meste af Danmark som standfugle, der bliver hele året, eller som trækfugle, der opholder sig i landet på det ene eller det andet tidspunkt af året. Alle er nogen, der besøger foderbrættet.

Allike, Corvus monedula

En lille kragefugl, der er almindelig i villakvarterer, byer og løvskove. Den æder insekter, orme, snegle og vegetabilsk føde. Den anbringer reden i skorstene og i huller i træer.

Blåmejse, Parus caeruleus

En lille mejse, der spiser insekter og frø – den er hyppig gæst på foderbrættet – den er særligt glad for bøgetræernes frø, bog. Blåmejse yngler i huller og elsker redekasser.

Bogfinke, Fringila coelebs

Hunnen er grålig med hvide vingebånd. Bogfinken er vores mest almindelige ynglefugl – de fleste er trækfugle, men en del bliver tilbage som vintergæster. Den æder insekter og frø og ses ofte ved foderbrættet. Rederne bygger den i træer eller buske af mos, græs og spindelvæv. 

Broget fluesnapper, Ficedula hypoleuca

Sort/hvid fluesnapper – hunner er brun/hvid. Den fanger insekter i luften og plukker larver af planter. Rederne bygges i huller og redekasser. 

Dompap, Pyrrhula pyrrhula

Kraftig finke med flotte farver – hunnen er gråbrun og grå. Holder til i skove, men er mere almindelig i haver om vinteren. Den æder bær, frø, knopper og til tider insekter. Den bygger sin rede i stedsegrønne planter, gerne et godt stykke over jorden. 

Fuglekonge, Regulus regulus

Lille fugl, Danmarks mindste faktisk. Hannen har en smule orange, som hunnen ikke har. Den ses mest i haver uden for yngletiden. Den lever af småkryb som f.eks. bladlus og edderkopper. Den bygger rede i nåletræer. 

Gransanger, Phylloscopus collybita

Lille grøn sanger, der bedst kan lide løvskov, sjovt nok. Den lever af insekter og edderkopper og bygger normalt reder i stedsegrønne planter. 

Grønirisk, Carduelis chloris

Kompakt finke, hunner er svagere i farven. Ses ofte i parker og i haver. Den æder frø, knopper og bær – den er en hyppig gæst på foderbrættet. Rederne laves skjult i tæt buskads.

Grønsisken, Carduelis spinus

En lille sisken. Hunner er en smule svagere i farverne. Elsker granskove, men kan ses overalt. Den æder granfrø, insekter og frø fra el, birk og lærk. Den bygger rede i nåletræer. 

Grå fluesnapper, Muscicapa striata

Trækfugl, der overvintrer i Afrika. Den lever af insekter, som den fanger i luften. Den bygger sin rede i revner i træstammer og hulrum.

Gråkrage, Corvus corone

Almindelig kragefugl, der oftest ses i det åbne land og i byernes grønne områder. Den er altædende. Gråkrager bygger reder højt oppe i træer. Mange andre fugle genbruger gamle kragereder. 

Gråspurv, Passer domesticus

Hannen har en grå isse, hunnen er mere gråbrun. Ses i stort antal nær mennesker. Den spiser insekter, frø og korn. Gråspurven er meget almindelig ved foderbrættet. Rederne bygges under tag og tagudhæng, men benytter også gerne redekasser. 

Gærdesanger, Sylcia curruca

Lille gråbrun sanger, der trækker til Afrika i vinteren. Den findes mange steder og ofte i villahaver. Den æder insekter og bær og bygger rede i hække. 

Gærdesmutte, Troglodyte troglodytes

Gærdesmutten er let at kende på sin strittende hale. Den elsker skov, krat og haver nær vand. Den æder insekter og edderkopper. Hannerne bygger reder af grene, kviste, blade og mus. 

Husskade, Pica pica 

Husskaden findes overalt og er meget almindelig i haver og byer. Den er altædende. Den har ry for at tage fugleunger af andre fugle – men gør det ikke i så høj grad, som det siges. Den bygger reder højt i træer. 

Jernspurv, Prunella modularis

En lille spurvefugl – den er en trækfugl, men kan finde på at blive i milde vintre. Den lever hovedsageligt af småkryb, men også bær og frø. Den bygger sin rede i tæt bevoksning. 

Kernebider, Coccothraustes coccothraustes

Tæt og farvestrålende finke med et kraftigt næb. Hunner er afdæmpede i farven. Ses mest i ældre skove og haver. Kernebideren kan med sit kraftige næb æde frø af kirsebær, mirabel, avnbøg m.m. Den nyder også solsikkefrø ved foderbrættet. Den spiser også bladknopper og insekter. Rederne ses som regel i træer. 

Kvækerfinke, Fringilla montifringilla

Ligner bogfinke, men mere orange. Hunnerne er svagere i farven. Vi får besøg af dem ved foderbrættet, når de trækker fra og til områder nord for os. Den æder mest frø og insekter. 

Løvsanger, Phylloscopus trochilus

Lille sanger, en af Danmarks mest almindelige. Findes overalt uden for byerne. Den lever af insekter og edderkopper. Løvsanger bygger sin rede tæt ved jorden i buskads. 

Munk, Sylvia atricapilla

Let at kende på sin kalot, der er brun hos hunner og sort hos hanner. Den ses de fleste steder med god undervegetation. Munk lever af bær, insekter og edderkopper. Enkelte kan finde på at overvintre og ses så ved foderbrættet. Den bygger sin rede i bevoksning ikke så langt fra jorden. 

Musvit, Parus major

Stor mejse, der er almindelig i løvskov og haver. Musvitter lever af larver, bog og frø- og fedt blandinger, og hvad den ellers kan finde af madrester nær mennesker. 

Ringdue, Columba palumbus

Stor due, den mest almindelige i Danmark. Sidder ofte i par, helst hvert par i et træ for sig. Ringduer er ikke kræsne og spiser mange vegetabilske ting som frø, rødder, knopper, blomster og løv, men kan også spise smådyr. De bygger som regel redder højt i træer, i altankasser og på tage – de genbruger også andre fugles reder. 

Rødhals, Erithcus rubecula

Let genkendelig, lille spurvefugl, der stritter med halen. Den er almindelig i skove, parker og haver. Rødhals æder insekter og edderkopper og holder øje med dig, når du graver i tilfælde af, at du ikke har tænkt dig at spise de kryb, du graver frem. Rødhals bygger rede i lavt buskads, blandt slyngplanter, rødder o.l. 

Rødstjert, Phoenicurus phoenicurus

En trækfugl. Hanner har tydelig hvid pande, sort maske og rød underside – hunnerne er beige med rød hale. Den spiser småkryb og kan fange insekter i luften. Den lægger æg i huller og redekasser, der sidder højt.

Råge, corvus frugilegus

Sort kragefugl, der kendes på det lysegrå næb. Holder til på marker, og i byen i rabatter og på græsplæner. Den æder insekter, orme, frø og nødder. Rederne bygges højt oppe i træer, og ofte mange råger sammen – kolonier kan bestå af mange hundrede par. 

Silkehale, Bombycilla garrulus

Silkehale har en stor top på hovedet. Den er en vintergæst, der kommer fra nord og nordøst. Silkehaler æder bær og sviner meget. Når de besøger os, holder de til alle steder, hvor der er bær. 

Sjagger, Turdus pilaris

Sjagger er en drosselfugl, der ses i skove, parker og i haver. Sjagger æder bær, orme, snegle og andre insekter – spiser også gerne frugt i vinteren. Sjagger bygger reder i kolonier imellem grene. 

Skovspurv, Passer montanus

Ligner gråspurv, men har brun kalot. Den findes i hele landet som standfugl. Den æder småkryb og frø, og ses ofte ved foderbrættet. 

Solsort, Turdus merula

De fleste kender hannen helt i sort med tydeligt gult næb – her er det en hun. Solsorten er den mest almindelige ynglefugl i Danmark og findes overalt, mest i haver. Solsorte æder orme, insekter, bær, frugt og besøger flittigt foderbrættet. Den bygger rede, hvor den kan f.eks. i hække eller i carporte. 

Stillits, Carduelis carduelis

Lille finke med kraftige farver. Stillits er en trækfugl, der dog ses overvintre. Den æder frø af de fleste af de planter, som vi opfatter som ukrudt. Den ses tit i områder, der har fået lov at gro til f.eks. på byggegrunde. Den bygger sin rede på grene i træer eller høje buske. 

Stor flagspætte, Dendrocopos major

Let genkendelig, stor spætte, i sort, hvid og rød. Findes i al slags skov og kan strejfe langt. Den æder insekter og larver, den finder i træ. I vinteren kan den spise frø f.eks. af nåletræer. Reder laves i huller, som den selv hakker i, for det meste, døde træer. 

Stær, Sturnus vulgaris

Stæren er en trækfugl, men vi kan være heldige i milde vintre at have enkelte til overvintring. Ved vadehavet samler store stæreflokke sig, når de trækker. Fænomenet kendes som sort sol. Stæren lever af orme, insekter, snegle og forskellige bær og frugter. Den laver rede i huller og i redekasser uden siddepinde. 

Tyrkerdue, Streptopelia orientalis

Kendes på det sorte halsbånd. Ses oftest i forstæder og villakvarterer. Den æder vegetabilsk føde og nyder korn ved foderbrættet, hvor den er en hyppig gæst. Tyrkerduer bygger som regel deres rede højt i stedsegrønne træer.

Kilde: fugleihaven.dk