Kød og fjerkræ

Kylling i ovn med granatæble, mynte, citron og spidskommen

Lav en ret med typiske krydderier fra det mellemøstlige køkken.
af Mikkel Karstad, Foto Anders Schønnemann 8.02.2013

Kylling i ovn til 4-6 personer alt efter kyllingens vægt og tilbehøret

Det skal du bruge til stegt kylling i ovn med granatæble:

1 frisk kylling, gerne frilands eller økologisk
1 granatæble
½ bundt mynte u 1 økologisk citron
1 spsk spidskommen
2-3 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan laver du stegt kylling i ovn med granatæble:

Tjek kyllingen for friskhed, fjern evt. fjerstubbe. Læg kyllingen i et ildfast fad. Skær granatæblet over i halve, og bank kernerne ud ved at banke på skallen med en ske. Læg kernerne i en skål sammen med mynte, saft og fintrevet skal af citronen, spidskommen, olivenolie, salt og peber, og rør det godt sammen til en marinade. Hæld marinaden over kyllingen, og gnid den godt ind i skindet. Stil din kylling i ovn i en forvarmet ovn på 180°, og steg din kylling i 60-70 min., indtil den har fået en flot gylden overflade og sprødt skind.

Tag din kylling i ovn ud, og lad den trække 10 min., inden du skærer den ud i mindre stykker.

Server stegt kylling i ovn med en god salat, lidt kogte kartofler, bagte rodfrugter eller en dejlig ris/kornotto.

Tip om stegt kylling
Skyen, som ligger i bradepanden ved kyllingen, er rigtig god at spise til de kogte kartofler, eller til at dyppe et stykke brød i.

Læs også: 7 gode grunde til at spise granatæble

Prøv også andre opskrifter med granatæble:

Drink med granatæble, gin, citronmelisse og palmesukker