Kød og fjerkræ

Andelevermousse med enebær

Skru op for gourmet-følelsen i juletiden med denne lækre andelevermousse med enebær!
af Marie Melchior / Foto: Betina Hastoft 12.10.2017

Imponer dine gæster med den lækreste andelevermousse med enebær. Moussen er helt perfekt som tilbehør til julemaden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se hvordan du laver traditionel julemad uden stress

Andelevermousse med enebær

Antal: 6 personer

Det skal du bruge for at lave andelevermousse med enebær:

  • 4 skalotteløg
  • Olivenolie
  • 600 g andelever
  • 8 enebær
  • 1½ dl hvid portvin
  • 300 g tempereret smør
  • Salt og peber
  • 2 blade husblas
  • 2 dl portvin
  • Enebær til pynt
  • 2 laurbærblade

Sådan laver du andelevermousse med enebær

  1. Hak skalotteløgene fint.
  2. Opvarm olivenolie på en pande.
  3. Svits løgene til de er klare.
  4. Tilsæt andelever som brunes på alle sider.
  5. Mas enebær i en morter og tilsæt dem på panden.
  6. Hæld portvin ved og ryst panden godt.
  7. Lad al alkoholen fordampe og kog ind til væden på panden er sirupsagtig i konsistensen.
  8. Afkøl andeleveren til det er lunt. Skær smørret i terninger og hæld dem i en foodprocessor.
  9. Blend lun andelever med det tempererede smør til det er ensartet og cremet.
  10. Krydr med salt og peber. Hæld moussen på glas og lad den afkøle.
  11. Læg gelatine i blød i koldt vand i 15-20 min.
  12. Lun herefter portvin i en gryde.
  13. Vrid gelatinen fri for vand og pisk den i den varme portvin.
  14. Hæld forsigtig portvinen over moussen.
  15. Pynt med enebær og laurbærblade.
  16. Stil andemoussen på køl, gerne en dag i forvejen.
  17. Server med salat med mangold og hindbærvinaigrette, ristet hvedebrød eller rugbrød.