Grønt

Salat med kalvebacon og croutoner af rygeost

Prøv denne lækre salat med kalvebacon og croutoner af rygeost. Passer perfekt til hovedretten eller som frokost. Få hele opskriften herunder!
af Marie Melchior. 20.04.2020 Foto: Betina Hastoft.
Opskrift: salat med kalvebacon og croutoner af rygeost
4 personer

Ingredienser

  • 100 g feldsalat
  • 1 hoved friséesalat
  • 1 hoved egebladsalat
  • 1 agurk
  • 1 bdt. radiser
  • 150 g kalvebacon
  • 3 skiver rugbrød
  • 100 g rygeost
  • Tørret ramsløg
  • Olivenolie
  • Peber

Dressing

  • 1 spsk grov sennep
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 spsk sherryeddike
  • 6 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Sådan laver du salat med kalvebacon og croutoner af rygeost

  1. Skyl salaterne og slyng eller tør dem i viskestykke. Lav små kugler af agurk med et parisiennejern.
  2. Skrub radiserne og skær dem i skiver.
  3. Tænd ovnen på 200°. Læg bagepapir på en bageplade og placer kalvebacon på den ene halvdel.
  4. Smør rugbrød med rygeost og skær det ud i små trekanter.
  5. Drys med tørret ramsløg og krydr med peber. Salt er ikke nødvendigt, da kalvebacon er meget salt.
  6. Dryp med olivenolie.
  7. Sæt det hele i ovnen i 8-10 min. til kalvebacon og rygeostcroutoner er sprøde.

Dressing

  1. Rør sennep og honning sammen.
  2. Tilsæt sherryeddiken og rør sammen.
  3. Rør olien i lidt efter lidt og smag til med salt og peber.
  4. Bland salaten, dryp dressing over og server.