Grønt

Portobello svampe med bacon og soltørrede tomater

Imponer dine gæster med denne opskrift på fyldte portobello svampe. Det er nemt at lave, og så smager det fantastisk.
af Tekst og foto Lene Samsø 24.10.2013

Nyd efterårets goder, og lav fyldte svampe, som lækkert tilbehør til en god steak eller kylling.

Fyldte svampe med bacon og soltørrede tomater - det skal du bruge:
Opskriften er til 2 personer

6 store portobellosvampe
olie
2 fed hvidløg
50g soltørrede tomater
80g bacon
1 spsk rasp
salt og peber
100g revet ost
frisk timian eller basilikum

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også vores opskrift på svampe a la creme, der også er perfekt som tilbehør!

Portobello svampe - sådan gør du:
Rens svampene, og skær stokkene fra. Hak to af svampene fint, og stil de andre fire i et ovnfast, smurt fad med den buede side nedad. Pensl overfladen med lidt olie. Hak løg og tomater fint. Svits baconen på en varm pande, og tilsæt hvidløg, tomat og svampe, og steg det kort, uden at det tager farve. Tilsæt rasp, salt og peber, og fordel blandingen over svampene. Drys med revet ost, og gratiner svampene i ovnen ved 200° i ca. 10-15 min., til osten er smeltet og gylden. Server retten rygende varm med et drys af frisk timian eller basilikum.

Prøv også vores opskrift på hjemmelavet pizza med mascarpone, svampe, kartoffel og tomat lige her!