Nem waldorfsalat

Hjemmelavet waldorfsalat er den ultimative efterårs- og vintersalat, som takket være sin kombination af søde og syrlige smage matcher fede vinterretter perfekt.

Vi serverer den gerne til den fede and på mortensaften og til årets store julemenu, men i virkeligheden kan den spises hver gang, der skal en god steg på menuen. Få vores nemme opskrift her!

SERVÉR WALDORFSALAT MED DEN BEDSTE AND!

Nem waldorfsalat

Det skal du bruge til waldorfsalat:

  • 2 æbler
  • 5 stilke bladselleri
  • 150 g røde stenfri vindruer
  • 75 g valnødder
  • 200 g cremefraiche 18 %
  • 1 tsk. sukker
  • salt
  • citronsaft

Vild med waldorfsalat? Prøv vores sprøde grønkålssalat!

Sådan laver du waldorfsalat: 

  1. Skær æbler i fine tern, snit bladselleri i tynde skiver, og halvér druerne. Hak valnødderne groft.
  2. Smag cremefraiche til med sukker, salt og citronsaft, og vend med æbler, bladselleri, druer og valnødder. Lad salaten trække på køl i 30 minutter.