Påske-cupcakes med fuglereder

Antal: 
12 stk.
Det skal du bruge: 
Cupcakes
3 æg, str. M/L
175 g lyst rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
175 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g smør
1 usprøjtet appelsin
2 spsk. blå birkes
Frosting
100 g blødt smør
100 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
200 g mascarpone
Desuden: Dragéæg el.lign.

Cupcakes:

  1. Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker let og luftigt.

  2. Sigt hvedemel og bagepulver ned i dejen, og rør det let sammen.

  3. Smelt smørret.

  4. Riv skallen af ½ appelsin fint, og pres saften af hele appelsinen.

  5. Tilsæt smeltet smør, appelsinsaft og -skal samt blå birkes.

  6. Rør dejen godt sammen.

  7. Fordel dejen i 12 cupcakeforme, og sæt dem i en muffinform.

  8. Bag kagerne ved 175° varmluft i ca. 16-17 minutter. Lad dem køle helt af.

Frosting:

  1. Pisk blødt smør, vaniljesukker og flormelis sammen til en meget luftig og cremet smørcreme.

  2. Tilsæt mascarpone, og pisk kun ganske kort ved lav hastighed, til cremen er ensartet.

  3. Kom frostingen i en sprøjtepose med en lille græstylle.

  4. Afsæt rosetter af frosting som tilfældige, rodede fuglereder oven på kagerne.

  5. Dekorér med små farverige dragéæg.