Tærte med chokoladekaramel og hindbær

Antal: 
12 stykker
Det skal du bruge: 
Tærtebund
100 g smør
2 ½ dl hvedemel
1 ½ spsk. sukker
Ca. 1 spsk. koldt vand
Chokoladekaramel
1 ½ dl piskefløde
1 dl sukker
¾ dl lys sirup
1 spsk. kakao
100 g mørk chokolade
40 g smør
Pynt
Ca. 3 dl hindbær
Evt. flormelis til drys

Lækre, friske hindbær kan flytte en dessertoplevelse til helt nye højder. I denne opskrift er hindbærrene ledsaget af en skøn tærte med mørk chokoladekaramel – en ny favorit. Servér tærten til kaffen, og nyd en sød smagseksplosion, der helt sikkert vil få dig og dine gæster til at ønske jer et stykke mere.

Sådan laver du tærte med chokoladekaramel:

Tærtebund:

  1. Bland ingredienserne sammen i en foodprocessor eller med håndkraft.
  2. Rul dejen ud på bordet, og læg den i en form med aftagelig bund, ca. 12 x 36 cm. Tryk dejen op mod kanten. Prik huller i bunden med en gaffel, og stil den på køl i ca. 20 min.
  3. Kom bunden i ovnen, og bag på 200° i ca. 15 min, eller indtil den har fået lidt farve.

Mørk chokoladekaramel:

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Bland fløde, sukker, sirup og kakao i en kasserolle, og kog op. Lad det småkoge på ca. 120° i 15-20 min. Fjern kasserollen fra varmen, og rør hakket chokolade og smør i.
  3. Hæld karamelblandingen over tærtebunden. Lad tærten stå køligt, så den kan størkne.

Pynt og servering:

  1. Før servering bør tærten stå lidt i stuetemperatur.
  2. Pynt med hindbær, og drys evt. lidt flormelis over.