Kiksekage – verdens bedste opskrift

Kiksekage er en af de nemmeste og lækreste desserter, du kan servere for dine gæster. Med brombær på toppen smager kiksekagen ikke bare godt, den ser også skøn ud på bordet.

Få flere sommerskønne dessertopskrifter med brombær!

Kiksekage med brombær

8 personer

Det skal du bruge

  • 200 g mørk chokolade 70 %

  • 200 g mælkechokolade

  • 200 g smør

  • 4 spsk. piskefløde

  • 1 pakke firkantede vaniljekiks

  • 1½ bakke brombær

Trin for trin: Sådan laver du macarons med brombærcreme og hvid chokolade

Sådan gør du

  1. Hak chokoladen groft, og hæld den i en skål sammen med smørret. Smelt det hele over vandbad, og tilsæt piskefløden under omrøring.
  2. Beklæd en lille brødform med bagepapir, og hæld et lille lag chokoladecreme i bunden.
  3. Fordel et lag vaniljekiks oven på chokoladen, og gentag med chokoladecreme og kiks lag efter lag, indtil chokoladen slipper op. Det sidste lag skal være chokolade.
  4. Dæk formen til, og stil den i køleskabet i minimum 2 timer.
  5. Pynt kiksekagen med brombær lige inden servering.

Tip: Du kan sagtens erstatte halvdelen af den mørke chokolade med lys chokolade, hvis du ønsker en mildere smag.

Boligreportage: Stemningsfuld murermestervilla med unikke genbrugsfund