Se også
Aftensmad
Langtidsstegt kylling i stegeso
Denne langtidsstegte kylling i stegeso er krydret i en lækker græsk-inspireret variation. Stegesoen gør kødet ekstra mørt og lækkert. Få opskriften her!
af Carsten Kyster.
7.06.2021
Foto: Martin Bjørn.
At lave langtidsstegt kylling i stegeso er forbundet med hygge. Retten passer sig selv i ovnen, og resultatet er lækkert og saftigt kød.
Ingredienser
- 1 stor kylling
- ½ bundt citrontimian
- 3-4 spsk honning
- 1 usprøjtet citron
- Salt og peber
Salatdressing
- 2 dl yoghurt naturel
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk æbleeddike
- 2 tsk dijonsennep
- Salt og peber
Tilbehør
- 200 g blandede salatblade
- Brød
Sådan laver du langtidsstegt kylling i stegeso
- Skyl citrontimianen rigtig godt, og hak bladene groft. Gem stilkene.
- Smør kyllingen godt ind i honning, og drys den med citrontimian.
- Skær nogle dybe lommer i citronen, og kom timianstilkene i. Pres citronen ind i kyllingen, og krydr den med salt og peber.
- Sæt den i et ovnfast fad/stegeso, og steg den midt i ovnen på 100° i ca. 3 timer.
- Tag kyllingen ud af ovnen, og lad den hvile i ca. 10 min. Skær den derefter ud i passende stykker.
- Rør ingredienserne til dressingen sammen, og server din eksotiske udgave af langtidsstegt kylling med salat, dressing og brød.