Kød og fjerkræ

Andesteg på den bedste måde

Andesteg er lækker og hører sig traditionen tro til på mortensaften og til jul. Men hvordan sikrer du dig den allerbedste andesteg? Få tips og opskrifter på andesteg her.
af Line Sølvhøj Johansson / Foto: Lars Ranek 6.11.2019
Andesteg på den bedste måde

Mortensaften ligger fast den 10. november, og traditionen med at spise andesteg mortensaften stammer helt tilbage fra år 371.

Den modvillige bispekandidat, Sankt Morten, gemte sig i en gåsesti for at undgå udnævnelsen til biskop. Gæssene skræppede omkring ham, så han blev fundet, og som biskop besluttede Morten, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham, ved at spise dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Gåsen er ikke en billig spise, og derfor er den efterhånden blevet erstattet af den både mindre og billigere and - ikke kun på mortensaften, men også til jul.

Læs også: Andesteg med æbler

Herhjemme er det traditionelt set andesteg med tilbehør af hvide og brunede kartofler samt rødkål og brun sovs og eventuelt en risalamande til dessert, der bliver serveret mortensaften og til jul, men der er gennem tiden kommet flere afarter af den traditionelle andesteg.

Forskelligt tilbehør til andesteg, langtidsstegt and i grillen og nye måder at servere andesteg på er vundet frem.

Prøv også det lækre tilbehør til andesteg: Grønkålssalat med æbler og appelsin.

TIPS TIL DEN BEDSTE ANDESTEG

Vi har samlet nogle tips, hvordan du får den bedste andesteg, så du kan servere en sprød, saftig og lækker andesteg til dine gæster.

Frisk eller frossen andesteg
En frisk andesteg giver det bedste smagsresultatet, men hvis du vælger at købe en frossen, så skal den tø langsomt op i køleskabet i tre dage.

Sådan steger du din andesteg:
Når du steger din andesteg, skal den steges i en 200 grader varm ovn i 45 minutter, og herefter i 105 til 110 minutter ved 175 grader. Hvis du steger den dagen før, skal du stege den 20 minutter kortere.

Den bedste smag i andestegen
Andestegen får en ekstra lækker smag, hvis du fylder den med tørret frugt, for eksempel dadler, figner og abrikoser i stedet for det traditionelle fyld af æbler og svesker.

Sovs til andesteg:
Når du laver sovs til andesteg, skal du bruge 4 dl stegesky fra anden. Alternativt kan du supplere med en færdigkøbt andefond eller den saft, der løber fra anden, når den hviler.

Få sprødt skind på din andesteg:
Hvis skindet på din andesteg ikke føles sprødt, kan du lade anden stege et par minutter under ovnens grill ved høj varme - men pas på, at den ikke brænder på!

Prøv også opskriften: En rigtig gåsemiddag.