Sådan får du smagfulde bær på dine bærbuske

De fleste bærbuske med bløde bær trives bedst i fuld sol. Det giver mange modne og smagfulde bær. Når du planlægger at plante bærbuske, er det derfor en god idé at vælge et sted i haven, med de ideelle forhold, som kan kaldes bærhaven. 

Pasning og pleje af bærbuske

Udover sol er der to andre faktorer der er altafgørende for at få mange, store og saftige bær. Det er vand og næring.

I foråret bør du derfor sprede et godt lag kompost under dine bærplanter, som kan gøde planterne over hele sæsonen. Nogle planter vil også gerne have kalk – det gælder som regel de bærplanter, der vokser i almindelig havejord. De planter der trives i sur jord, skal naturligvis ikke have kalk.  

Hold fuglene ude af bærrene 

Fugle elsker bær. Hvis du vil holde dig gode venner med dem, så er det oplagt at plante bærbuske, som du kan dele med dem.

I tørre somre, hvor der er mangel på vand, er fuglene især ude efter dine bær, da de indeholder meget saft. Vil du undgå, at fuglene plyndrer for mange bær i buskene, kan du sætte vandkar rundtomkring i haven – gerne tæt på bærbuskene – så fuglene kan drikke af dem i stedet.

Vil du have bærrene helt for dig selv, må du udvælge dig en måde at fuglesikre dine planter.

En metode er at dække planterne med net eller fiberdug, så fuglene ikke kan komme til planterne. Men hvis du vælger den løsning, skal du være god til at holde øje med, at fugle ikke bliver fanget i eller under nettet.

En større målestok kunne være at bygge et bur af hønsenet omkring og henover din bærhave. Så har du i hvert fald dine bær for dig selv. 

Hvornår skal jeg plante mine bærbuske?

Det er ikke så svært at vide, hvornår det er plantetid for bærplanter. Reglen er nemlig bare, at jorden ikke må være frossen. Du kan plante hele året, men bedst er det i efteråret, så vil planten nemlig være klar til at få det optimale ud af næste års vækstsæson. 

Hvordan planter jeg bærplanter?

  1. Grav et godt stort hul.
  2. Sørg for at jorden i bunden er løs og god.
  3. Plant busken i samme dybde som pottehøjden. 
  4. Fyld op med jord og kompost. 
  5. Vand rigeligt i perioden efter.

Sådan beskærer du dine bærbuske

De fleste bærbuske trives med en smule beskæring og pleje. Det er dog ikke et strengt krav, at planterne skal beskæres, men hvis du vil sikre dig masser af bær, og en ikke alt for vild have, så må der i de fleste tilfælde en smule beskæring til. Nyplantede buske skal have lov at passe sig selv de første år, men når planten er ældre, kan du beskære den, hvis du synes den trænger. Generelt set er det bedste tidspunkt i efteråret.

For mange arter er der forskellige måder at gribe beskæringen an for at opnå den sundeste plante og de bedste og fleste bær. I portrætterne herunder har vi noteret, hvis der er noget særligt ift. beskæring eller pleje af de enkelte bær. 

Hindbærbusk

Rød hindbær.

Hindbærbusk: Fantastisk smag, med bær i to hold! 

Hindbær, Rubus idaus, er et mildt, let parfumeret bær, der smager fantastisk friskplukket. Bærrene kan bruges til både desserter, madretter, saft og syltning og kan fryses ned til senere brug. Der findes sommerhindbær, der modner i juli på andetårsskuddene, og efterårshindbær, der blomstrer i juni på samme års skud og giver bær fra august. Fordelen ved efterårshindbær er, at der ikke kommer orm i bærrene. Planter du begge typer, er der friske hindbær fra midten af juli til oktober. Alle hindbær er selvbestøvende.

Vi kender alle de røde hindbær, men der findes også gule, violette og sorte hindbær. Gule hindbær er en gammel sort, der modner i august og giver et stort udbytte over to-tre måneder med lækre, søde bær. Det er sunde planter, der producerer mange nye rodskud. Sorte hindbær, Rubus occidentalis, er meget dekorative. De små, runde, sorte bær sidder i klaser på andetårsskud. Planten vokser kraftigt med lange skud og skal bindes op. Violette hindbær er en krydsning mellem røde og sorte hindbær og er kraftigt voksende ligesom de sorte. Bærrene er store og modner i to hold. Det sidste kommer sent på sæsonen.

Undgå orm i hindbærene

Vil du være sikker på at få hindbær uden orm, er efterårshindbærrene et mere sikkert valg. Hindbærbillen kommer frem i maj, og efter kort tid klækkes larverne, der æder af frugtkødet. Sidst på sommeren gemmer larverne sig i jorden, så de efterårsbærende hindbær angribes sjældent.

Pasning og beskæring af hindbær

Efter høst skal du klippe de frugtbærende grene ned – de nye skud kommer fra rødderne foråret efter. Gød også bedet om efteråret.

Gode hindbærsorter 

Røde sommerhindbær: ’Algonquin’, ’Glen Ample’, ’Veten’.
Røde efterårshindbær: ’Autumn Bliss’, ’Rubin’, ’Meeker’.
Gule: ’Fallgold’, ’Sucrë de Metz’, ’Autumn Amber’.
Sorte: ’Black Jewel’. Violette: ’Glen Coe’.

Røde ribs

Rød ribs.

Ribsbusk: Syrlig, nem og elsket af fugle 

Ribs, Ribes rubrum, er nok de nemmeste bær at dyrke i haven, og de angribes sjældent af sygdomme. Busken er selvbestøvende og giver et stort udbytte. Blomsterne er grønne og dekorative, og de tidligste bær modner fra midten af juli, hvorefter en lang, lykkelig bærsæson venter forude – den kan tilmed strækkes ved at plante to-tre forskellige sorter. 

De højrøde ribs kan være lidt syrlige at spise direkte fra busken, men der findes både hvide ribs og rosafarvede ribs, som er væsentlig sødere i smagen. Fuglene er vilde med de røde ribs, men lader som regel de hvide og rosafarvede i fred – måske fordi de ikke er så nemme at få øje på som de højrøde. Hvide ribs er en gammel, sund og selvbestøvende sort, der har været dyrket i Danmark siden 1600-tallet. Busken får lysende, gul-grønne blomster i forsommeren, og hvid-gule, næsten transparente bær, der modner sidst i juli. De rosafarvede ribs kaldes også champagneribs. De giver et pænt udbytte og smager dejlig sødt. 

Ribs kan som sagt spises friske fra busken, men også bruges i bagværk, syltes eller presses til saft – evt. sammen med andre bær. 

Formering af ribs

Vil du have flere ribsbuske, kan du formere din busk på følgende måde: Bøj en ung gren til jorden, og dæk noget af den med jord. Læg en sten på, så den holdes nede. Klip grenen fra moderplanten, når den har slået rødder. Grav den så op, og genplant den straks det blivende sted.

Gode ribssorter

Røde ribs: ’Jonkheer van Tets’, ’Rovada’, ’Stanza’, ’Redwing’. 
Rosafarvede: ’Champagne’, ’Zitavia’.
Hvide: ’Hvid Hollandsk’, ’Vit Jätte’.
Her får du en guide til ribssorter.

sort solbærbusk

Sort solbær.

Solbærbusk: Nøjsom og fuld af vitaminer 

Solbær, Ribes nigrum, er en nem og nøjsom busk, der kan trives både i humus-, ler- og sandjord. Der findes både mindre buske og store, der er op til et par meter høje. De forskellige solbærsorter har bærrene siddende på korte klaser, hvor de øverste bær modner først. Det sker fra midten af juli til starten af august alt efter sorten. Bærrene kan godt hænge modne på busken et par uger, før de falder af. 

De sorte bær er meget aromatiske og let syrlige. De er rige på A-, B- og E-vitaminer, men er især kendt for det høje C-vitaminindhold. Som noget nyt findes der også grønne solbær, der bevarer den grønne farve som modne. Smagen er mildere og sødere end de sorte solbærs. Den grønne solbær er en hårdfør, sund busk, der ikke bliver så høj, så den egner sig fint til små haver eller krukker. Den giver lige så stort udbytte som de sorte og er resistent mod de fleste sygdomme. Fuglene tager ikke bærrene, da de har svært ved at se dem imellem det grønne løv. 

Beskæring af solbær

Solbær beskæres tidligst, når busken er fem-seks år gammel. Klip derefter årligt nogle stykker af de ældste, mørke og tykke grene af ved jorden lige efter høst. Nye stiklinger formeres på samme måde som ribs. 

Gode solbærsorter

Sorte solbær: ’Narve Viking’, ’Ben Hope’, ’Titania’.
Grønne solbær: ’Venny ’, ’De Gröna’.

Stikkelsbærbusk

Rød stikkelsbær.

Stikkelsbærbusk: Alsidig og smagfuld

Stikkelsbær, Ribes uva-crispa, er en nem, men lidt glemt busk i de danske haver. Det er synd, da det er et smagfuldt bær til både grød, marmelade, bagning og i madlavning – især er bærrene gode i vildtretter. Bærrene kan anvendes både umodne og modne, og smagen kan være ret forskellig. Nogle bær smager syrligt og er bedst til syltning og madlavning, mens andre sorter er søde og kan spises direkte fra busken. Nogle sorter har glatte bær, mens andre er lidt dunede, og bærrene findes i farverne grøn, gul og rød. Alsidigheden inden for stikkelsbær gør, at du kan få bær til mange formål, og som modner over en meget lang periode. De grønne, umodne bær kan anvendes allerede fra juni. I juli begynder bærrene at modne, og alt efter sorten kan det ske over en periode på flere uger. Er du ikke hjemme, når dine stikkelsbær modner, kan du evt. dække den til, så tørstige fugle ikke spiser bærrene.

Opbinding af stikkelsbær

Det kan være en fordel at binde din stikkelsbærbusk op eller espaliere den. Dels er det nemmere at plukke bærrene uden at stikke sig på de tornede grene, dels får bærrene mere sol, og så tørrer bladene hurtigere, så du undgår angreb af stikkelsbærdræberen, som er en svamp, der kan angribe blade, bær og stængler. 

Formering af stikkelsbær

Stikkelsbær kan formeres på samme måde som ribs og solbær, eller de kan stiklingeformeres i september eller lige efter løvspring.

Gode stikkelsbærsorter

Grønne bær: ’Green Willow’, ’Invicta’.
Røde bær: ’Achilles’, ’Rolanda’.
Gule bær: ’Gul Hinnomäki’, ’Hönings Früheste’.

Blåbærbusk: Smuk og sund, og så i mange størrelser

Storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum, også kaldet amerikanske blåbær, er fulde af vitaminer og antioxidanter. 

Blåbærbuske findes i alle størrelser fra små krybende til mere end to meter høje, og busken er smuk hele året. Den får små, hvide eller svagt rosa klokkeblomster i april-maj og friskgrønne blade hele sommeren. De tidligste sorter modner fra juli med mørke, blåduggede bær, og sæsonen kan strækkes over flere måneder ved at plante forskellige sorter. Bladene får smukke høstfarver i røde og gyldne nuancer, og de nøgne grene har dekorative gule, røde eller grønne farver gennem vinteren. Blåbær findes også i en pink version, der får masser af pink bær fra august. De lyse bær er en del sødere end de blåsorte bær. Busken bliver en-halvanden meter høj og bred og trives under samme vækstbetingelser som andre blåbær. 

Sur jord til blåbærbuske

De skal plantes i sur jord, og der skal være to eller flere forskellige sorter for at give det bedste udbytte. Husk at vælge sorter, der blomstrer på samme tid, så de kan bestøve hinanden. Hvis du vil undgå brug af spagnumjord, kan du blande lige dele kalkfrit sand, barkflis fra nåletræer og gamle gran- eller fyrrenåle.

Gode blåbærsorter

Blåsorte: Mellem/høje: ’Blue Crop’, ’Goldtraube’, ’Elliot’. 
Lave: ’Patriot’, ’North Country’.
Pink: ’Pink Lemonade’.

Jostabærbusk

Jostabær.

Jostabærbusk: Fin og sød, tornfri og sund! 

Jostabær, Ribes nidigrolaria, er en tornfri krydsning mellem stikkelsbær og solbær. Bærrene er store som stikkelsbær og mørkviolette til sorte som solbær, og smagen er fin og sød og mildere end solbær. Det er en meget sund plante, der stort set ikke får sygdomme, og som har arvet det bedste fra solbær og stikkelsbær. Bærrene er meget vitaminrige og kan spises friske eller bruges til marmelade, saft eller smoothies. I maj får den hvidlige blomster og giver herefter store mængder bær over en lang periode fra midt i juli. 

Beskæring og opbinding af jostabær

Busken skal holdes i ave ved studsning og beskæring, for ellers kan den blive to-tre meter i højden og mindst det samme i bredden med lange overhængende grene. Den er nemmest at styre opbundet som espalier. Tynd ud i grenene efter høst, så busken ikke bliver for tæt. Busken går også under det uofficielle, danske navn ”solstik”.

Taybærbusk

Taybær.

Taybærbusk: Masser af bær, i lang tid

Taybær, Rubus medana, er en krydsning mellem brombær og hindbær. Taybærret er aflangt og noget større end hindbær, men ligner det ellers både i smag og udseende. Bærrets farve er dyb purpurrød, og det har en aromatisk og let parfumeret smag. Planten giver masser af frugter. Bærrene kommer på andetårsskuddene og modner over en lang periode fra midt i juli til starten af september. 

Pasning og pleje af taybær

Væksten minder mest om brombær, og den skal bindes op på samme måde – gerne op ad en mur, hvor den kan dække et pænt areal. Planter du flere buske, skal de have en afstand på mindst et par meter. Efter høst eller senest tidligt forår klipper du alle frugtbærende grene af. 

Formering af taybær

Taybær formeres nemt ved stiklinger, der sættes dybt i potter og holdes i skygge, til de har slået rødder. Vand dem jævnligt uden at overvande. Plant stiklingerne om til større potter, når de har sat rødder, og plant dem ud til foråret. Så har du nye taybærbuske i løbet af nogle år.

vinbrombærbusk

Vinbrombær.

Vinbrombærbusk: Smuk busk - hele året rundt  

Vinbrombær, Rubus phoenicolasius, også kaldet japansk vinbrombær eller blot vinbær, er en meget dekorativ halvbusk, der producerer masser af små, skinnende, røde bær, der ligner hindbær. Bærrene har en mild smag med toner af brombær. De er mest aromatiske som helt modne. Ligesom brombær og hindbær sætter vinbrombær bær på andetårsskudene, og efter frugtbæring visner grenene og skal klippes helt ned. Planten er ikke helt så hårdfør som brombær og hindbær, og den trives bedst på en lun placering i haven. Det er både en nytte- og prydplante hele året med lyserøde blomster i foråret og senere frugtstandene med højrøde kirtelhår. I august-september modner de skinnende, højrøde bær, og om vinteren pynter de flotte, røde stængler. Du har således glæde af vinbrombær hele året rundt.

Opbinding af vinbrombær

Grenene kan blive et par meter lange og bindes op på espalier eller støttes som hindbær. Vinbær er også flotte uden opbinding, men de overhængende grene vil fylde en del. 

Boysenbærbusk: Sart plante med store bær 

Boysenbær, Rubus loganobaccus x laciniatus x idaeus, er en krydsning mellem hindbær, loganbær og brombær. Busken er fremavlet af frugtavleren Rudolph Boysen, deraf navnet. Bærrene er aflange og mørke og kan forveksles med brombær på grund af deres sortrøde farve, men bærret er lidt større og kendes på det rødlige skær. Smagen er sød og frisk med et syrligt strejf. Der kommer hvide blomster i maj, og bærret modner fra august og fortsætter over en lang periode. Busken er mere sart over for frost end de andre bærbuske, og er vinteren for kold, kan den fryse helt tilbage. Busken trives ikke i kolde egne af landet, og hvis bærsætningen skal lykkes, skal den dyrkes ved lune kyststrækninger på en beskyttet placering. Lykkes du med busken, kan den blive en-halvanden meter høj. Boysenbær giver en meget lækker marmelade og kan blandes med andre bær. 

SKønne bærbuske