Inspiration: 25 smukke spisebordsstole
Spisestue

Inspiration: 20 smukke spisebordsstole

af Carina Kjær Rasmussen og Freja Bang Lyngbo. Foto: Mia Mortensen, Anitta Behrendt og PR 7.12.2021
Er du på udkig efter spisebordsstole? Vi giver dig her inspiration til, hvordan du pifter spisebordet op med nye, smukke stole!

Spisestuen danner i de fleste hjem ramme om rigtig mange hyggelige stunder. Det er her, vi nyder morgenkaffen, samler familien om dagens måltider og inviterer vores gæster på middag. Derfor er et par spisebordsstole, som både er rare at sidde i og bidrager til rummets æstetik, essentielle for indretningen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Et par smukke spisebordsstole kan løfte et gammelt, billigt spisebord til nye højder, og de kan sætte et personligt præg på din spisestue. Der er mange forskellige retninger at gå i: Er budgettet til det, kan du gå efter en af designerklassikerne, enten fra ny eller brugt – eller du kan gå på jagt i den lokale genbrugsforretning. Spisebordsstolene er et vigtigt element i hjemmet og kan være lige præcis dét møbel, som samler hele rummet. Derfor er det vigtigt at finde lige præcis det design, som passer til din indretningsstil.

Hvilke spisebordsstole skal jeg vælge?

Når du skal vælge nye spisebordsstole, bør du både tænke over æstetik og komfort. En stol kan være nok så smuk, men hvis du allerede ved forretten har lyst til at trække hen i sofaen, skal du måske gå på udkig efter en mere komfortabel siddeplads. Det er forskelligt, hvilke stole vi finder mest komfortable, men med armlæn og polstring kommer du langt. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at stolen hverken er for høj eller lav.

Når det kommer til æstetikken, så kan du overveje, hvilket udtryk du ønsker at skabe i spisestuen. Skal stolene være med til at sætte kulør på stuen? Skal de strømline indretningen? Eller vil du gerne skabe lidt konstraster til de ellers neutrale farver, der er i rummet?

Her er nogle materialer, du kan gå efter, når du leder efter spisebordsstole:

  • Stof
  • Træ
  • Flet
  • Metal
  • Læder
  • Plastik

Hvor høj skal en spisebordsstol være?

En god tommelfingerregel, når du leder efter de rette stole til dit spisebord, er, at der skal være ca. 30 cm. mellem bordpladens top og sædet på stolen. Spiseborde er som regel ca. 75 cm høje, mens normal højde for spisebordsstole er ca. 45 cm.

Hvor meget plads skal der være til hver stol?

Når du er på udkig efter nye spiseborddstole, skal du huske, at der skal være plads til, at dine gæster ale kan sætte sig og sidde på deres stol uden at støde armene ind i hinanden og stoleryggene ind i væggen. Så hvis du overvejer at klemme en ekstra stol ind omkring bordet, så overvej først, om der er 60 cm bordplads til hver siddende og mindst 75 cm til væggen fra bordkanten.

Inspiration: 25 smukke spisebordstole

Inspiration: 25 smukke spisebordsstole

Den tyske producent Thonet er en af de ældste familieejede møbelproducenter i verden. Thonet er kendt for sine møbler i bøjet træ og stål, og her er Bentwood 209 en af de mest kendte designs.

Inspiration til spisebordsstole

Du kan sagtens vælge en statement-stol, der stikker ud i indretningen - især når resten er rimelig strømlinet.

Miks stole i forskellige farver og former, men i samme materiale for et legende, men sammenhængdende udtryk. Stolene her er designet af Arne Jacobsen og Eames for henholdsvis Fritz Hansen og Vitra.

I stedet for de danske møbelklassikere kan du gå på jagt blandt designsuccesser fra udlandet - for eksempel stolene her fra finske Alvar Aalto.

Vælg en enkelt eller to farver, og lad den gå igen på alle stolene, selvom de er forskellige. Her har Betty-fletstolen fra &tradition fået selskab af Myren af Arne Jacobsen.

Frisvingerstolene, hvis design den tyske Marcel Breuer stod i spidsen for i 1920'erne, har fået deres navn efter den fritsvingende konstruktion, hvor sædets bageste del svæver frit i luften. En af de mest kendte modeller er den flettede udgave, men fælles for dem alle er, at stål indgår. Som her, hvor det har fået selskab af sort læder.

Arv spisebordsstol

"Arv" spisebordsstolen fra Brdr. Krüger blev designet, da køkkenchef René Redzepi bestilte David Thulstrup til at designe Nomas nye lokaler og møblerne dertil.

Farved stole

Serie 7™ designet af Arne Jacobsen er den mest solgte stol i Fritz Hansens historie og måske også i den danske møbelhistorien. Serie 7 passer perfekt ind i det moderne hjem, og den sætter sit præg på indretningen.

Pause spisebordsstol

"Pause" spisebordsstolen fra danske Woud er designet på baggrund af enkelthed, hvilket gør, at den passer til mange stilarter.

dråben spisebordsstole

"Dråben" blev designet af Arne Jacobsen i 1958 som en del af hans legendariske mesterværk, SAS Royal Hotel i København. Dråben er lige så frisk og sprudlende som nyt design, men bærer på en sjælden historie og en umiddelbar personlighed, der er langt mere imponerende, end enkeltheden antyder.

farvede stole fra FDB

Den klassiske J46-spisebordsstol er designet af Poul M. Volther i 1956 og er sidenhen blevet en af FDB Møblers største succeser. Med sit lette udtryk gør J46 sig godt som både køkken- og spisebordsstol.

J80 spisebordsstol

Jørgen Bækmark designede i 1950'erne denne klassiske spisebordsstol. Stolens fletsæde giver ekstra siddekomfort, og stolen egner sig derfor godt som spisebordsstol, men også som fritstående møbel i fx entréen.

J39 spsiebordsstol

En enkel og behagelig stol designet af Børge Mogensen. Folkestolen blev designet 1947, og den er fremstillet af massiv eg eller bøg med et sæde af håndflettet papirgarn.

Nobel spisebordsstol i hvid

Denne spisebordsstol fra Bolia oser af nordisk møbeldesign. Stolen har et dejligt rundt sæde med en blød kurve, som gør den til en fornøjelse at sidde i.

Mg 101 spisebordsstol

Denne "MG 101" spisebordsstol er designet af Malte Gormsen for Space Copenhagen. Dens udtryk er simpelt, men med et unikt præg på grund af farven.

NO19 straight chair

"NO19 Straight Chair" blev designet i 1946 til Knoll International af George Nakashima med stærke paralleller til japanske designtraditioner og shakerstilen.

Y-stolen

Hvis du søger et smukt og klassisk design til dine nye spisestole, så er Y-stolen - CH24 det rigtige for dig. Her får du en stol, der ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller komfort.

Sort stol fra Gubi

En klassisk og elegant spisebordsstol designet af GamFratesi. En enkel stol, som er yderst moderne i sit udtryk.

Fiber wood hvide spisebordsstole

"Fiber wood" stolen er designet for at opnå maksimal komfort og passer perfekt rundt om spisebordet, hvor du kan sidde længe til en skøn middag med familie og venner, men den kan også bruges som skrivebordsstol eller i stuen.