Se også
Tilbehør
Syltede gule beder
Disse syrlige beder er gode som tilbehør til postej eller fiskefileter. Har du kun almindelige rødbeder, kan denne opskrift også sagtens bruges!
af Camilla Zarah Lawes
9.02.2021
Foto: Stine Christiansen.
Ingredienser
- 1 kg gule beder
- 2 dl vand
- 300 g rørsukker
- 5 dl sherryeddike
- 3 spsk. sennepskorn
- 1 spsk. hvide peberkorn
- 1 tsk. salt
- Evt. Atamon
Sådan sylter du beder
-
Fordel bederne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 170° i ca. 1½ time – de skal være møre. Afkøl bederne let, og pil skrællen af dem.
-
Kog en lage af vand, sukker, eddike, sennepskorn, peberkorn og salt. Når sukkeret er opløst, er lagen færdig.
-
Kom bederne på rene, skoldede glas, der evt. er skyllet med Atamon, og hæld den kogende lage over.
-
Luk låget, og stil glassene et køligt sted – evt. i køleskabet.