Ovnbagte rødbeder

Rødbederne bliver ofte overset, når man vil have bagte rodfrugter. Det skyldes måske den generelle opfattelse af rødbederne. Nemlig at de bliver set som det syltede tilbehør, som man kommer oven på sin leverpostej eller servere til sin brændende kærlighed. Dog gemmer rødbederne på langt mere end som så, og det er en rodfrugt der vil have godt af, at blive set noget mere i det dnaske køkken. Du kan sågar prøve at bruge rødbeder til at lave en spændende og alternativ dessert. Giv rødbederne en chance og gør det i første omgang, med denne skønne opskrift.

Ingredienser til ovnbagte rødbeder

10-12 små rødbeder eller efter behag
2 spsk. balsamico
3 spsk. olie
Salt
Peber

Persillepesto
5 håndfulde bredbladet persille
1 dl olivenolie
25 g parmesan
1 dl hasselnødder
Saft fra ½ citron
1 fed hvidløg

Prøv også denne opskrift på bagte rødbeder

Ovnbagte rødbeder

Skræl rødbederne, og halver dem. Vend rødbederne i en blanding af balsamico og olie. Kom rødbederne på en bageplade, og krydr med salt og peber. Bag dem ved 200° i cirka 40-60 minutter, eller til rødbederne er møre. Bagetiden afhænger af rødbedernes størrelse.

Persillepesto
Blend persille, olie, parmesan, hasselnødder, citronsaft og hvidløg. Server persillepestoen til rødbederne. Retten kan bruges som tilbehør til kød eller fisk.