5 skønne vegetarretter

Vegetarmad er slet ikke kedeligt! Faktisk er det ofte utroligt spændende med en masse skønne krydderier og mættende grøntsager. Her har vi samlet 5 lækre opskrifter på vegetarretter, så du kan nyde lidt godt det kødfrie køkken. 

5 skønne vegetarretter

Prøv denne lækre opskrift på fettucine med svampe, gedeost, pære og valnødder fra bogen "Green Kitchen derhjemme" - eller se flere opskrifter helt uden kød i galleriet nederst i artiklen.

Se også: Er du på jagt efter flere vegetarretter, så prøv denne søde kartoffelpizza med grillede grøntsager

Det skal du bruge til din fettucine:

4 personer

  • 2 spsk smør eller ekstra jomfruolivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 friske kviste rosmarin (kun blade)
  • 20 friske salvieblade
  • 500g blandede svampe efter eget valg
  • 50g babyspinat eller almindelig spinat
  • 200g blød gedeost, smuldret
  • Havsalt og friskkværnet sort peber

TIL SERVERING:

  • Fettucine (4 portioner)
  • Fast, men moden pære
  • Friskrevet ost - enten pecorino, grana padano eller parmesan
  • Grofthakkede ristede valnødder
  • Ekstra jomfruolivenolie
  • Balsamicoeddike

Læs også: Hold varmen med disse 6 lækre supper

Sådan gør du:

  1. Bring en stor gryde med vand i kog. Tilsæt et stort nip salt og fettucine. 
  2. Rør rundt og lad det koge, til pastaen er al dente (se pakkens vejledning).
  3. Varm samtidig smør eller olie på en stor stegepande med lav-middel varme.
  4. Hak hvidløg, rosmarin og salvie fint. Kom det på panden og sautér i 1 minut, eller til det dufter.
  5. Skær svampene i tynde skiver, kom dem på paonden og sauter ved middel-høj varme (uden omrøring) i 5 minutter, eller til de er gyldne.
  6. Vend svampene og sauter dem på den anden side i 5 minutter, eller til de er gyldne og møre.
  7. Tag svampene af varmen, rør spinat og smuldret gedeost i, til spinaten er faldet sammen, og gedeosten smeltet. Krydr med salt og peber.
  8. Tilsæt eventuelt lidt vand (gerne pastavand), hvis saucen er blevet for tyk og tør.
  9. Vend den kogte fettucine i saucen og pynt retten med pæreskiver, et drys pecorino (eller osten du har valgt) og valnødder.
  10. Krydr med salt og peber og dryp med olie og eddike.

Se også: Må man spise mad med mug?

I galleriet kan du se flere skønne vegetarretter: