Se også
Forretter
Varmrøget laks med æble-peberrodsskum
Laks til forret er en ren favorit i sig selv! Her er det varmrøget laks med æbleskum og rugbrødschips. Mums! Opskriften finder du her.
af redaktionen.
16.12.2021
6 personer
Tid i alt 20 min
Ingredienser
- 1 frisésalat
- 300 g varmrøget laks
Æble-peberrodsskum
- 1 dl piskefløde
- ½ usprøjtet citron
- 1 rødt æble
- 3 cm friskrevet peberrod
- 2 spsk. finthakket dild
- 1 spsk. finthakket purløg
- 2 spsk. kørvel
- ½ tsk. sukker
- Salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- 1 bundt dild
- 12-18 rugbrødschips
- Flagesalt
Sådan laver du varmrøget laks med æble-peberrodsskum
- Pisk fløden til let skum, og vend citronsaft og fintrevet citronskal i.
- Skyl æblet, skær det i små tern, og vend dem i flødeskummet sammen med peberrod, dild, purløg og kørvel. Smag til med sukker, salt og peber.
- Skyl og pluk salaten, og fordel den på 6 tallerkener. Top med små stykker af laks.
- Pynt med dild, og læg en stor skefuld æble-peberrodsskum på hver tallerken. Servér med rugbrødschips drysset med flagesalt.
TIP: Rist selv rugbrødschips i ovnen, eller køb dem hos bageren.