Drikke

Sådan laver du en matcha latte

Matcha te er grøn te fra Japan, som du køber i pulverform. Lav den med mælk, så den bliver lækker og cremet.
af Maja Grønbæk / Foto: @anna_miglietta 17.02.2022
Matcha latte

I Japan drikker de masser af grøn te - også til maden. Og måske er det en af grundene til deres høje levealder. Grøn te og - dermed matcha-te - er nemlig ultrasund, da den indeholder masser af gode antioxidanter. Matcha siges også at være en god kilde til et skud ekstra energi, så det er bare om at drikke løs. Når du laver den som her med mælk og lidt sødme fra honningen, bliver den ekstra lækker og er det perfekte alternativ til din kaffe.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan laver du matcha latte

Det skal du bruge:

  • 1 matcha-piskeris
  • 1 lille skål
  • 1 toppet tsk matcha-pulver
  • 0,75 dl kogt, varmt vand (vandet må ikke være kogende, når du hælder det over matcha pulveret)
  • 2,5 dl varm mælk, evt. skummet hvis du vil have en ekstra cremet matcha latte
  • 1 tsk honning eller agavesirup (kan udelades)

Sådan gør du:

  1. Pisk pulver og vand sammen i skålen med piskeriset, indtil der dannes en fin skum på overfladen
  2. Pisk honning eller agavesirup i
  3. Hæld varm, evt skummet mælk oveni
  4. Drys lidt grøn matcha-pulver på toppen inden servering

Tip til din matcha latte:
Hvis du hellere vil nyde en kold udgave af teen, kan du efter trin 3 tilsætte et par isterninger og blende det hele sammen.