Drikke

Derfor skal du drikke rødvin

Nu har forskerne fundet endnu en god grund til, du skal drikke den røde vin.
af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media 11.09.2013

Hvis du nyder at drikke et glas rødvin nogle gange om ugen, så peger spanske forskere nu på, at du sagtens kan drikke det uden dårlig samvittighed.

De har nemlig fundet frem til, at rødvin har en positiv effekt mod tristhed og depression, skriver Prevention.com.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs om hvorfor vin gør dig smuk

I undersøgelsen blandt 5.500 personer mellem 50-80 år kunne forskerne se, at de personer, som drak mellem to og syv glas rødvin om dagen, havde 30 pct. lavere risiko for at blive ramt af depression, når forskerne sammenlignede med personer, der ikke drak alkohol.

Mængderne er afgørende
Forskerne mener, at det er antioxidanten resveratrol, som også har vist sig at have gode effekter på hjertesundheden, der beskytter hjernen.

Rødvin forbedrer sexlivet - læs hvorfor

Men det er også mængden af alkohol, der er afgørende for resultaterne.

- Blandt vores testdeltagere var den gennemsnitlige indtagelse af alkohol lav, og de spiste typisk efter middelhavskosten, hvor alkohollen primært kommer fra vin, som indtages under maden og ikke i store mængder, forklarer Miguel Martinez-Gonzalez, som er kardiolog og professor ved University of Navarra i Pamplona, og som står bag studiet.

Kilde: Prevention.com