Desserter og kager

Nøddeparfait med peanutbutter

Giv den klassiske parfait et kærligt tvist ved at tilsætte peanutbutter. Det er den perfekte isdessert til dig, der elsker smagen af nødder!
af Mari Harjula / Foto: Kirsi-Marja Savola 18.05.2018
nøddeparfait

Parfait er fransk og betyder perfekt, og det dækker over en klassisk fransk isdessert, nemlig flødeis af piskede æggeblommer og sukker, hvortil der er tilsat flødeskum.

Det smarte ved parfait er netop, at fløden er pisket til skum, og derfor har du ikke brug for en ismaskine til at lave den lækre isdessert.

SE OGSÅ: Parfait af vanilje med bær og chokolade

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Opskrift på nøddeparfait med peanutbutter

Antal: 6-8 personer

Det skal du bruge for at lave nøddeparfait med peanutbutter

  • 3 æg
  • 2 æggeblommer
  • 2½ dl sukker
  • 1 vaniljestang
  • 250 g mascarpone
  • 1½ dl peanutbutter
  • 2½ dl piskefløde
  • 120 g blandede nødder

SE OGSÅ: Parfait med fløjlsblød marengs

Sådan laver du nøddeparfait med peanutbutter

  1. Hæld æg, æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestangen i en skål, og kom det over vandbad.
  2. Rør rundt i ca. 6-8 minutter, indtil blandingen er tyk og cremet.
  3. Tag skålen af vandbadet, og fortsæt med at røre, indtil blandingen er afkølet.
  4. Tilsæt mascarpone og peanutbutter.
  5. Pisk fløden til skum, og tilsæt den forsigtigt i blandingen.
  6. Hak nødderne.
  7. Læg parfaiten i en beholder med skiftevis lag af iscreme og nødder.
  8. Sæt den i fryseren i mindst seks timer, og servér med saltet karamelsovs.

Prøv også disse 12 opskrifter på is...