Desserter og kager

Nemme profiteroles med bær og citrus-sorbet

Prøv den franske dessert, der er let som luft, men med silkeblød creme. Disse er fyldt med lækker citrus-sorbet.
af Ingrid Schilde / Foto:Marte Aubert 20.08.2018
Dessert

Profiteroles er opfundet i 1500-tallet, men først 300 år senere fandt man på at fylde dem med creme.

På dansk kaldes denne kagedej for vandbakkelse og findes i mange forskellige opskrifter. Dejen laves uden hævemidler, så kagerne bliver luftige udelukkende ved hjælp af damp.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

PRØV OGSÅ: Franske choux med kaffecreme

TIP! Husk at tilsætte æggene et ad gangen 
til vandbakkelsesdejen, så konsistensen 
forbliver tyk. Profiteroles kan godt fryses ned 
og bruges senere. Lad dem tø op ved 
stuetemperatur ½ time før servering.

Opskrift på profiteroles med bær og citrus-sorbet

Antal: 4 personer

Det skal du bruge til at lave profiteroles med bær og citrus-sorbet

  • 2 ½ dl vand
  • 125 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 4 æg

Mynte-citrus-sorbet:

  • 3 dl limejuice
  • 4 spsk. sukker
  • 2 æggehvider
  • 1 håndfuld mynte

Sådan laver du profiteroles med bær og citrus-sorbet

  1. Kog vand og smør op.
  2. Tilsæt hvedemel, når smørret er smeltet. Rør godt rundt, og sæt til side.
  3. Pisk æggene sammen et efter et, og tilsæt dem til dejen under omrøring.
  4. Fordel profiterolerne med to skeer på bagepapir.
  5. Bag dem ved 200° i ca. 25 minutter. Afkøl dem på en rist.

Sorbet:

  1. Rør limejuice og sukker sammen, indtil sukkeret er opløst.
  2. Sæt saften i fryseren, og rør hvert kvarter den første time, eller til den er helt frossen.
  3. Pisk æggehviderne, til de er luftige.
  4. Blend dem med den frosne saft, indtil massen har den rette sorbetkonsistens.
  5. Tilsæt hakkede mynteblade til sidst.
  6. Hæld sorbeten i en form, og sæt på frost, eller servér straks.

PRØV OGSÅ: Den bedste opskrift på jordbærsorbet