Desserter og kager

Eton mess med hindbærcoulis

Den bedste opskrift på sommersød Eton mess med hindbærcoulis finder du lige her!
af Martina Bianchini / Foto ogstyling: Marieke Verdenius 30.07.2018
Opskrift på klassisk eton mess

Denne engelske dessertfavorit er forrygende god, fordi den smager himmelsk, ligner en million og er forbavsende let at lave. Når du først har lavet den en gang, vil den blive sommerdesserten, som du vender tilbage til igen og igen.SE OGSÅ: Derfor skal din Eton mess toppes med hindbær!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Denne version er lavet med hindbærcoulis, men du kan også lave den med mange andre bær. Brug friske bær for den bedste smag, og brug tid på at anrette desserten. Selvom den hedder Eton mess, skal den stadig præsenteres flot.

Opskrift på Eton mess med hindbærcoulis

Antal: 4 personerDet skal du bruge til Eton mess:
  • 2 æggehvider
  • 110 g sukker
  • 1½ tsk. rosenvand
  • 125 g hindbær
  • 2 tsk. sukker
  • 3 tsk. vand
  • 150 g fløde
  • 250 g ricotta
  • 1 tsk. honning
  • 25 g pistacienødder
  • 1 tsk. mynte
  • 8 hindbær
  • 1 stilk mynte

SE OGSÅ: Syndig hindbærroulade

Sådan laver du Eton mess:

  1. MARENGS: Forvarm ovnen til 120°. Pisk æggehviderne stive. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det er opløst. Tilsæt forsigtigt rosenvandet. Fordel marengsmassen på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i 1 time, og afkøl helt.
  2. HINDBÆRCOULIS: Varm hindbær, sukker og vand i en gryde i ca. 10 minutter, indtil hindbærrene går i stykker, og coulisen bliver tyk.
  3. RICOTTACREME: Pisk fløden stiv. Vend ricotta og honning sammen i en skål, og bland det forsigtigtmed flødeskummet.
  4. ANRET: Rist pistacienødderne på en pande, og hak dem groft. Hak mynten. Vend mynte, nødder og marengs i mindre stykker i cremen. Vend hindbærcoulisen i uden at røre for meget rundt. Anret ricottacremen i et glas, og pynt med hindbær og mynte.