Desserter og kager

De bedste sunde havregrynskugler

Sunde havregrynskugler gør det lidt mindre syndigt at nyde julens konfekt. Få en opskrift på søde og sunde havregrynskugler lige her!
Christine Agertoft / Foto: Columbus Leth. 5.02.2021
Havregrynskugler med dadler

Med de her sunde havregrynskugler kan du sagtens lave julekonfekt, der både gør ganen og samvittigheden glad. Tril de gode ingredienser sammen, nyd de sunde havregrynskugler sammen med familien, og ha' en rigtig glædelig jul!

Ikke til sunde havregrynskugler? Så prøv havregrynskugler a la Mette Blomsterberg

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Opskrift på sunde havregrynskugler

(Stor portion)

Det skal du bruge til sunde havregrynskugler:
  • 5 dl tørrede dadler uden sten
  • 3 dl mandler
  • 1 dl valnøddekerner
  • 1 dl havregryn
  • friskpresset saft og fintrevet skal af ½ appelsin
  • 1 vaniljestang
  • ½ tsk stødt kanel
  • 1 drys friskkværnet peber
  • ¼ tsk stødt muskatnød
  • 2-3 spsk kokosolie eller
  • mandelolie
  • evt. tørrede gojibær, kokosmel el. kakaopulver

​Prøv også: 3 opskrifter på de bedste havregrynskugler

Sådan laver du sunde havregrynskugler:
  1. Hæld dadler, mandler, valnødder, havregryn, appelsinsaft og -skal, vaniljestang med korn hakket i mindre stykker samt kanel, peber, muskatnød og olie i en foodprocessor.
  2. Tænd og lad foodprocessoren køre i et par minutter, indtil det hele samler sig til en fast masse.
  3. Tril massen til kugler og server.
  4. Tip! Lav forskellige varianter af kuglerne ved at trille dem i f.eks. gojibær, kokosmel eller kakaopulver. (Køb fx lakridstopping til havregrynskugler her eller prøv at toppe dem med frysetørret frugt, som du finder her!)

​Prøv også: Mette Blomsterbergs konfekt

Kan du ikke lide dadler?

Vi lover dig, at havregrynskuglerne ikke smager af dadler. Dadlerne giver blot en masse sødme og mærmest en karamelagtig smag og konsistens. De fleste der ikke kan lide dadler, kan godt lide disse sunde kugler!

Hvis du alligevel ikke har lyst til at bruge dadler, kan du bruge andre tørrede frugter, f.eks. abrikoser, svesker eller figner.