Roulade med pære og hvid chokolade

 

Roulade med pærekompot og hvid chokoladecreme

 

Til 12-15 portioner

Det skal du bruge til pærerouladen:

Tørret pære i hvidchokolade

  • 2 pærer

Hvid chokoladecreme med lime

  • ½ l. fløde
  • 150 g hvid chokolade
  • 3 blade husblas
  • Revet skal af 3 ubehandlede lime

Pærekompot

  • 4 mellemstore pærer
  • 75 g smør
  • Saft og revet skal af 1 ubehandlet lime
  • 50 g sukker

Rouladedej

  • 1 pose Dr. Oetker Lækre Lagkagebunde Bagemix
  • ½ dl. vand
  • 3 æg str. M/L
  • Revet skal af 1 ubehandlet lime

Sådan laver du pærerouladen:

 

Tørret pære

  1. Tænd ovnen på 100° C traditionel varme.
  2. Skær pærerne i helt tynde skiver og tør dem i ovnen i 1-1 ½ time. De tørrede pærer skal bruges som pynt på rouladen.

Hvid chokoladecreme med lime

  1. Læg husblas i blød i koldt vand. Hak den hvide chokolade og kom den i en mindre skål. Varm piskefløden op i en gryde til lige under kogepunktet. Kom husblassen i den varme fløde og smelt det sammen.
  2. Hæld 1/3 af fløden over chokoladen og rør til den er smeltet. Tilsæt endnu 1/3 og rør til fløden er absorberet. Rør til sidst den sidste 1/3 i blandingen. Rør fintrevet limeskal i cremen.
  3. Dæk cremen til med stanniol og sæt den i køleskabet hurtigst muligt. Stanniolen skal røre cremen, så der ikke dannes kondens i skålen.
  4. Lige inden rouladen skal rullen, piskes creme kort. Cremen skiller, hvis den ikke er helt kold eller piskes for længe.

Pærekompot

  1. Skræl pærerne. Hak dem i små tern. Smelt smørret i en gryde og tilsæt pærerne.
  2. Kog pærerne møre og blend dem med en stavblender.
  3. Tilsæt sukker, limeskal- og saft, og sæt pærekompotten på køl.

Rouladedej

  1. Tænd ovnen på 180° C varmluft.
  2. Bland posens indhold med vand og æg, samt fintrevet limeskal.
  3. Pisk først ved lav hastighed i 1 minut og herefter i 4 minutter ved høj hastighed.
  4. Fordel herefter dejen på et stykke bagepapir og bag bunden i 7-10 minutter til overfladen er let gylden.

Saml kagen

  1. Når bunden er bagt, skal fyldet klargøres, og et stykker bagepapir drysses med sukker.
  2. Rouladen skal rulles stramt mens den stadig er varm. Vend bunden ud på det sukkerdryssede bagepapir og fjern bagepapiret, den er bagt på.
  3. Smør først pærekompotten og derfefter et lag hvid chokoladecreme på bunden. Kom en smule af chokoladecremen i en sprøjtepose med tylle til pynt.
  4. Læg rouladen på et serveringsfad. Pynt med 10-15 små rosetter af chokoladecreme, som sættes tæt. Placér et stykke tørret pære mellem hver roset og servér. 
     
 

Fremtryl selv kagen: Til den fantastiske roulade skal du bl.a. bruge Dr. Oetker Lækre Lagkagebunde Bagemix, hvor du kun tilsætter æg og vand, pisker og bager, og vupti har du lækre, luftige, nybagte bunde.

Kagen er udviklet af Liv Martine, vinderen af Den Store Bagedyst 2015.

Få meget mere kageinspiration!

I Dr. Oetkers nye opskriftsapp Kagerullen eller på oetker.dk finder du masser af bageinspiration til enhver lejlighed. På Dr. Oetkers YouTubekanal Kagerullen viser Liv Martine, hvordan du laver rouladen og andre lækre kager. Filmen kan ses fra den 1. september 2016. Find også Kagerullen på Facebook og Instagram.