Hjælp dit kæledyr: Tjek og fjern flåter ofte!

I sommerhalvåret ligger flåten på lur og er klar til at springe på, når vi og vores kæledyr er ude og boltre os i det grønne. Dyr, der færdes i det fri, gælder fx både hund, kat og hest, kan få flåter - og et flåtbid kan give anledning til bekymring.

Vi kan tjekke os selv og huske hinanden på at gøre det - vores kæledyr derimod kan ikke så godt selv tage sig af en flåt, og de tænker da slet ikke over, at flåten bærer uhyggelige sygdomme med sig. Derfor er det op til dig at holde godt øje med, om dine dyr bærer rundt på flåter.

Sådan fjerner du en flåt

Hvis du finder en flåt, skal den fjernes straks. 

Flåter fjernes med en flåttang eller en pincet. De kan købes på apoteket eller hos dyrlægen.

Flåttangen har en slids, som griber om flåten helt nede ved bidet, så hovedet kommer med. Tangen holder om flåten, og derefter snurres tangen om sin akse, jævnt og roligt, til flåten er fri af såret. Bruger du en pincet, skal du tage fat om skovflåten, så langt nede om hovedet som muligt. Derefter trækker du langsomt, indtil den til sidst slipper. 

 
Flåter gemmer sig i kæledyrenes pels
 

Lyt ikke til skrækhistorier, om flåthoveder, der vandrer rundt i kroppen. Skulle der blive noget tilbage i såret, er der ingen grund til bekymring. Det vil oftest falde ud af sig selv efter nogle dage. Vask såret med vand og sæbe. 

Hold øje med såret i den kommende tid, og se til, at der ikke kommer udslæt. 

Brug ikke husmorråd med olie, sprit eller gløden fra en cigaret - en ting er, hvad man udsætter sin egen krop for, en anden er det stakkels kæledyr, der ikke forstår, hvorfor man pludselig piner det. 

Flåter kan smitte med borrelia - også hund og kat! 

Borrelia er bare en af mange infektioner, der kan overføres, når en flåt bider mennesker og dyr. Flere af dem kan være dødelige. Den mest kendte er borrelia - særligt den der trænger ind i nervesystemet. 

Hunde og katte kan risikere at udvikle borreliose, hvis de er bidt af en skovflåt, der bærer borreliabakterien. Det er en infektionssygdom, der forstyrrer nervesystemet. Hvis du oplever, at dit dyr viser tegn på feber, bliver usikker på benene eller får udslæt ved bidstedet, skal du kontakte dyrlægen. 

Hvad kan dyrlægen gøre?

Dyrlægen står altid klar med råd og vejledning, både til fjernelse, forebyggelse og til tolkning af symptomer. Du skal kontakte dyrlægen, hvis der opstår en reaktion omkring bidstedet. Hvis dit dyr har feber, er træt, eller har usikker gang skal du straks kontakte dyrlægen. Andre symptomer kan være epilepsi, ansigtslammelse og muskelsmerter. 

Dyrlægen kan desuden vaccinere din hund imod borrelia, hvis du ønsker det. 

 

Fakta om Borrelia

  • Flåtbid kan medføre infektionssygdommen borrelia (borreliose). 
  • De fleste infektioner viser sig som en rød ring omkring bidstedet. 
  • 16-18 timer efter flået en begyndt at syge blod kan sygdommen overføres. 
  • Borrelia infektioner behandles effektivt med antibiotika - men sygdommen kan give varige men.
  • Det anslås at 15 procent af flåterne i Danmark bærer borrelia i sig.
  • Herhjemme findes syv forskellige sygdomme, alle mere eller mindre vanskelige at opdage.

 

Ud over borrelia kan flåter smitte med hjernebetændelse (TBE) og andre mere sjældne infektioner. Du kan læse mere om de forskellige infektioner og deres hyppighed hos Statens Seruminstitut. Det kan du gøre her. 

Er det en tæge eller en flåt?

En flåt er en mide og en stor en af slagsen, selvom du skal helt tæt på for at tælle, at den har otte ben. Flåtens slægtninge er støvmider, sengemider og 50.000 andre, hvor langt de fleste er under 1 mm.  

 
Flåt på bøgeblad
 

Nogle kalder fejlagtigt flåter for tæger, men det er forkert. En tæge er noget andet - af flåter, som er mider, findes 12 arter i Danmark. Det er flåterne, vi ser hage sig fast til os og vores kæledyr, og det er dem, der er blodsugende, smittebærere og i det hele taget ubehagelige. 

Tæger findes der ca. 500 forskellige slags af. Du kender måske skøjteløberen, eller rygsvømmeren - eller måske har du set en blomstertæge. De har seks ben, og de fleste arter lever af plantesaft. De er fredelige - enkelte arter kan rigtig nok stikke - men de sidder ikke på lur, for med vilje at springe på mennesker og dyr. Den eneste blodsugende tæge herhjemme er væggelusen. 

 
 

Hvordan undgår jeg flåter?

Skovflåten sidder i skyggefulde områder, ikke så langt over jorden - det er fx i langt græs. De sidder på steder, hvor et dyr eller menneske kan komme forbi, og stryge sig imod bevoksningen. Skovflåter reagerer på bevægelse, lugt og varmeudstråling. De kan findes i trætoppe, men de kommer ikke springende ned fra oven. 

Vi mennesker kan iklæde os lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser. For vores kæledyr er det lidt sværere - deres pels er perfekt at gribe fat i for en flåt, og dyrene selv elsker at opholde sig og snuse rundt alle de steder, hvor flåten ligger på lur. Når flåten så har haget sig fat, så forsvinder den hurtigt ned i pelsen.

Forebyggelse indebærer kontrol af alle i husstanden, alle dyr, og alle mennesker. Gør det efter ture ud i det grønne. For katte, der kommer og går, er det dog lidt mere omstændigt at tjekke, hver gang de har været en tur ude og ligge på lur i det høje græs.

Tjek dem ofte, klø lidt ekstra bag øret - og fjern straks flåter, hvis du finder dem gemt i den tykke pels. 

Flåtmidler til forebyggelse

Der findes mange forskellige typer flåtmidler til både hund og kat.

Vær opmærksom på, at nogle midler, der kan bruges til hunde, er giftige for katte - brug kun et produkt til det dyr, det passer til. Så længe du følger vejledningen i pakken, er midlerne sikre at bruge. 

Flåtmidler fås som spray, halsbånd, tabletter eller pipetter, der påføres i nakken. 

Hold øje med bivirkninger, og stands straks behandlingen, hvis dyret bliver dårligt eller huden bliver irriteret. Vask behandlingen af, hvis det er muligt, og tal med en dyrlæge.

 

Skovflåtens biologi

Flåten klækkes fra æg, og starter livet som larve. Larven suger blod fra fx mus. Efter ca. et år udvikler larven sig til nymfe, der suger blod fra fx vores kæle- og husdyr, hjorte og mennesker. Efter endnu et år er en flåt voksen, og hunflåterne lægger op imod 3000 æg i skovbunden. Flåterne skal suge blod én gang for hvert stadie i deres livscyklus. 

Flåter kan ikke overleve inden døre. Varme og fugt siges at være nogle attraktive forhold for flåter, og derfor finder man også flere flåter i moser og våde enge end i tørre områder. Da flåterne er følsomme over for streng kulde og varme, har klimaet også noget at sige ift. om der er mange flåter et år.  
 
I Danmark er rådyr en af årsagerne til at vi har mange skovflåter. En stor bestand af råddyr sørger for at flåtbestanden trives. 
 
Flåten har skarpe munddele som den borer ned i huden, ned til en blodåre. Flåtens spyt virker lokalbedøvende, og sørger for, at du ikke mærker, at den bidder. Her kan den så sidde i op til 14 dage og suge blod. 
Flåte bore sig ned i huden med skarpe mundele
 

Flåten har fået sit videnskabelige navn, Ixodes, af Carl von Linné. I Sverige kaldes de "fästninger" efter at de fæstner sig til huden. Sokrates har beskrevet nogle blodsugende dyr, "der suger blod, brister og dør, fordi de ikke har noget anus". Der menes, at det er en beskrivelse af flåter, og hvordan størstedelen af hunnernes kropsvægt forvandles til æg. Det siger noget om, at mennesker har været opmærksom på flåter længe, men det er kun ca. 100 år siden, at man blev klar over, at flåter kan overføre sygdomme til mennesker og dyr. 

Kilde: Naturstyrelsen.