En økohave i evig forandring

I slutningen af 70’erne købte Birgitte Larsen – også kaldet fru Larsen – og hendes mand, Otto, et husmandssted med 10 tønder land samt bogen Håndbog i selvforsyning af John Seymour. Fru Larsen drømte nemlig om at dyrke sine egne grøntsager og at kunne fylde sit forrådskammer helt op til vinteren. 

I begyndelsen anlagde hun en køkkenhave ude i marken, men det fortrød hun efter nogle år.
– Jeg syntes, det var langt at skulle helt derud, hvis man havde glemt persillen. Derfor begyndte jeg at dyrke rundt om drivhuset, og så fandt jeg ud af, at køkkenhaven skulle rykkes tættere på. Det er blevet en god løsning for os, fortæller fru Larsen.

Vild med den grønne livsstil? Se vores 10 tips til at gøre en grøn forskel

Genbrugskasser og sene jordbær i økohaven

Køkkenhaven med højbede er bygget op lidt efter lidt, og der er plantet alt muligt forskelligt. Fru Larsen elsker at genbruge og har da også levet af det i 15 år i sit blomster- og interiørfirma Honning og Flora.

– Når vi fik mos i kasser fra Grønttorvet, tog jeg kasserne med hjem, og det er dem, jeg stadigvæk bruger til at have jordbærstiklinger i, fortæller fru Larsen. Det er her i slutningen af august og begyndelsen af september, det er godt at sætte nye jordbærplanter. Fru Larsen har flere sorter, så jordbærsæsonen er lang.

– Mine børnebørn elsker jordbær. Den sidste sort, der er kommet til, er ’Ostara’, og den giver jordbær helt ind i november, fortæller fru Larsen.
Når hun laver mad til sine børn og børnebørn, er hun meget bevidst om, at de ikke skal fyldes med sprøjtegifte, så alt i haven er dyrket økologisk. Hendes børnebørn ved allerede meget om at dyrke og om økologi, og når hun skal hygge om ungerne, er det ud og plukke en skål med hindbær eller skrælle nyhøstede gulerødder.

– Økologi og det at putte sine egne ting i munden er vigtigt for mig. At vide, hvor og hvordan de har groet, og at de har fået lov til at modne rigtigt, understreger hun. 

Måske du også vil kunne lide: 5 myter om bioaffald

En have med nyt udseende hvert år

Køkkenhaven er overdådig på mange måder, men her er også plads til ukrudt – det tager fru Larsen ikke så tungt. Mellem højbedene er der græsstier, så haven er nem at overskue og passe. Det, der står et sted i år, bliver rykket videre til næste år eller ryger helt ud. 

– En ting er sikkert, næste år ser køkkenhaven helt anderledes ud, for så planter jeg på en ny måde. Ting må ikke plantes samme sted år efter år, og jeg bliver ofte inspireret af en køkkenhave, jeg ser i et blad, eller får en idé, jeg vil prøve af. Og så kommer der hele tiden mange nye sorter, forklarer fru Larsen.

Foruden jordbær dyrker hun og hendes mand bl.a. salat, bønner, løg, rødbeder, majs, kartofler og kål. Sidstnævnte i to nuancer.
– For første gang har jeg prøvet lilla grønkål, der er smuk at lave salater af. Grønkålen kan sagtens stå i haven hele vinteren. Det er en taknemmelig plante, og den er fyldt med C-vitamin. Når der kun er stokken tilbage og et par få blade, får hønsene resten – de skal også have det sundt, siger fru Larsen.

Læs også: Slip for sprøjtegift ved at undgå disse 10 fødevarer

I drivhuset ved siden af køkkenhaven strutter tomater, agurker og vindruer, og i år har parret også haft held med netmelon.
– Jeg købte også en babyaubergineplante i år. Den giver små auberginer, som jeg bruger på mine hjemmelavede pizzaer, fortæller fru Larsen. Langs kastanjehegnet ud mod resten af haven har hun sat bærbuske, og de tæller både blåbær, hindbær, solbær og ribs. Bærrene ligger allerede i fryseren og venter på at blive syltet eller lavet til saft i løbet af vinteren. 

Plantegift ingen adgang

Fru Larsen er ikke en af dem, der dyrker økologisk, fordi det er hipt lige nu – hun har altid gjort det og kan ikke forstå, at plantegift overhovedet er tilladt. Hun tager både sejre og nederlag i haven med oprejst pande.

– Ikke alt er gået, som det skal, i min have. Fx kom der ikke meget ud af mine ærter i år, og mine hestebønner er blevet for grove. De er lidt trælse og trevlede. Sidste år var de fantastiske, så det kan have noget med vejret at gøre, hvis der har været for lidt sol eller for meget vand. Men jeg synes, det er billigt sluppet – alt det andet er jo lykkedes, smiler hun.

I dag er fru Larsen midt i 60’erne og ved, hvor vigtigt det har været for hende og hendes familie at kunne høste deres egne økologiske afgrøder. Hun mener, at man selv kan forhindre mange livsstilssygdomme med sundere kost og motion, og der er ikke den sunde madret fra et dameblad, hun ikke har afprøvet. Er der en ny sundhedstrend, fx at drikke rødkløversaft, så er fru Larsen med på den. Alt tager hun dog med ophøjet ro og et smil på læben.

– Jeg dyrker min køkkenhave, fordi det giver mig den fornøjelse at være selvforsynende. Og så er haven et sted, hvor jeg lader op, siger fru Larsen.

Lad dig inspirere af den frodige økohave i galleriet herunder: