5 trin til et papirløst køkken

Hos mange har køkkenrullen en lige så en central plads i køkkenet som køleskabet og komfuret, og derfor kan det være svært at skille sig af med den. Speciel os danskere er rigtige glade for køkkenrullen. Ifølge Jyllands-Posten bruger danskerne tre gange så mange penge på køkkenruller som gennemsnittet i Europa. Vi smider næsten 43.000 tons affald ud om dagen, hvilket gør os til det land i Europa, der smider næstmest skrald ud. 

At droppe køkkenrullen er dorfor en oplagt mulighed for at bidrage til at stoppe den store mængde affald og dermed leve et grønnere liv - så hvorfor ikke gribe ind netop der? Et papirløst køkken er slet ikke så svært, som det lyder. Følg blot disse 5 trin, og du er godt på vej mod et papirløst køkken!

Læs også: Tips og tricks til loppejagten

5 trin til et papirløst køkken:

  1. Planlæg: hvornår skal du være papirløs? Når du har besluttet dig en gang for alle, at du vil have et papirløst køkken, kan du klargøre processen. Brug endelig også resten af din køkkenrulle osv. I stedet for at tage det hele på en gang kan I starte i det små. Start evt. med at bruge stofservietter ved middagsbordet, og stil køkkenrullen et mindre oplagt sted, så du ikke tankeløst rækker ud efter den. Begynd med at bryde mønsterne!
  2. Hav nok klude på lager: Mens du stille og roligt udfaser køkkenrullen derhjemme, kan du gå på udkig efter flere klude. Saml alle de klude du allerede har, og køb eller hækl ekstra ind hist og her, hvis du mangler flere. Et godt antal klude at have, når du starter overgangen til et papirløst køkken, er 20 klude. Det kan være du har brug for flere, eller brug for færre alt efter husstandens størrelse og behov. Husk på, at du skal have nok klude til, at du ikke behøver at vaske hver dag.
  3. Opbevaring er afgørende: Hav alle dine klude og stofservietter klar de steder, hvor du ofte vil få brug for dem. Opdel dine klude i grupper efter, hvad de skal bruges til. Stil evt. en fin kurv med stofservietter midt på spisebordet, og hav evt. 2 glasskåle stående ved vasken i køkkenet. Den ene skål kan opbevare klude, som skal bruges til at tørre frugt og grønt efter vask, og den anden kan indeholde klude, der skal bruges til at tørre spildte sager op med. Hav også klude og køkkenhåndklæder opbevaret i køkkenskuffter tæt ved håndvasken. Brug nogle til tørring af hænder og nogle til tørring af opvask.
  4. Frem med vasketøjskurven: Ligesom skraldespanden er en integreret del af køkkenet, skal vasketøjskurven nu også være det. Placering af vasketøjskurven er ligeledes afgørende! Det handler om at sætte det hele i et system, der vil kunne fungere i en travl hverdag. Placer evt. vasketøjskurven under vasken eller dedikér en skuffe til at være vasketøjskurv. Det skal være let at kunne smide en klud til vask.
  5. Få husholdningen med på idéen: Som mange andre projekter, er det papirløse køkken lettest at få gennemført, hvis du kan få andre med på det. Gør systemet let og overskueligt, og introducer det evt. først til resten af familien, når du selv har haft tid til at afteste det. Det er funktionaliteten (og den grønne livsstil selvfølgelig), der skal være det afgørende argument!

Sundere romkugler: Kokoskugler med chokolade

TIP: Du kan også hækle dine egne klude, servietter og køkkenhåndklæder! Find opskrift på klude her, servietter her og køkkenhåndklæde her.

Få mere inspiration i galleriet herunder:

Kilde: Happy Healthy Mama.