Konfekt
Konfekt
Lækre chokoladekugler med kirsebær
I den dejlige juletid skal der være tid til søde sager. Prøv vores nemme opskrift på farvestrålende kirsebærkonfekt med drys rullet i frysetørrede hindbær, der fremhæver den dejlige kirsebærsmag.
af Inge Skovdal
1.09.2016
Foto: skovdal.dk
15 personer
Chokoladekugler
- 2 spsk. syltede kirsebær
- 200 g marcipan
- 125 g mørk chokolade eller chokoladeknapper
Drys
- 50 g perlesukker
- Lidt rødlig farvepasta eller rød frugtfarve
- 30 g frysetørrede hindbær
Om det er jul eller ej, passer konfekt også til vinter. Lav de sødeste kirsebærdrømme med marcipan, chokolade og kirsebær. Kuglerne er rullet i frysetørrede hindbær og pink sukker, der gør dem ekstra fine på julebordet.
Lav dine egne: Nøddekarameller med hjemmelavet knas
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan laver du chokoladekugler:
- Hak kirsebærrene, og bland dem godt med marcipanen.
- Rul til kugler, og lad dem stå lidt, inden du betrækker dem, da marcipanen er meget fedtet.
- Bland sukker og farvepasta, og lad det tørre. Hak chokoladen fint. Smelt halvdelen af den over vandbad. Når chokoladen er smeltet, vender du resten af chokoladen i og rører, til det er smeltet.
- Dyp marcipankuglerne i den smeltede chokolade, og rul halvdelen i pink sukker og den anden halvdel i frysetørrede hindbær.