Sådan rengør du dit køleskab

Det bør være en del af din ugentlige rengøringsrutine at aftørre dit køleskab indvendigt og udvendigt med en fugtig klud. Du bør også mindst to gange om året give dit køleskab en ordentlig skrubbetur ved at rengøre håndtag, det indvendige og udvendige af køleskabet og dets for- og bagside.

Læs også: Sådan afrimer du din fryser

Sådan rengør du dit køleskab:

Vi har samlet tips til, hvad du bør gøre både indvendigt og udvendigt, når dit køleskab virkelig skal rengøres!

FÅ FLERE GODE HUSMORTIPS LEVERET TIL DIN DØR MED ISABELLAS!

  1. Fjern maden
    Hvornår er det et godt tidspunkt at planlægge den grundige rengøring af køleskabet? Svaret er, når der næsten ikke er noget tilbage at spise. Færre ting i køleskabet betyder, at der er færre ting, du skal tage ud i forbindelse med hovedrengøringen. Placer de fødevarer, der er tilbage i dit køleskab i en køler, indtil du er klar til at returnere dem efter rengøringen.
     
  2. Den indvendige rengøring
    Tag hylder og bakker ud af dit køleskab. Rengør indersiden af køleskabet med en opløsning af to spiseskefulde bagepulver i en kvart spand varmt vand. Eftersom mad absorberer lugte, er det bedst at bruge uparfumeret og milde rengøringsmidler. Vask med en fugtig klud, og tør efter med et tørt viskestykke eller håndklæde. Opløs snavs fra de aftagelige hylder og bakker med samme løsning.
     
  3. Vask dryppebakken af
    Fjern gitteret nederst i køleskabet for at finde dryppebakken. Hvis den er fuld af vand, kan du med fordel tørre den af med køkkenrulle. Træk dryppebakken ud, og vask den af med varmt sæbevand. Sidder din dryppebakke fast under køleskabet, kan du folde en klud omkring hovedet på en langskaftet børste; dyp børsten i varmt sæbevand og rengør bakken
     
  4. Rengør kondensatoren
    For at dit køleskab skal fungere effektivt, er det vigtigt at rense kondensatoren to gange om året. Træk stikket ud af dit køleskab, og brug en spolebørste eller din støvsugers vedlagte radiatormundstykke til at rengøre med. Hvis dit køleskabs kondensator sidder foroven på køleskabet, skal der rengøres oftere. Det samme gælder, hvis du har kæledyr i hjemmet.
     
  5. Den udvendige rengøring
    Tør dørene af med en klud, der er fugtet med mild sæbe og vand. Giv områderne omkring håndtagene særlig opmærksomhed, da de ofte er tilsmudset med fingeraftryk. Er dit køleskab af rustfrit stål, bør du bruge en rustfrit stål-spray og tørre i retning af kornet for at undgå striber.

Har du problemer med sølvfisk på badeværelset? Her får du vores bedste tips mod sølvfisk! 

Kilde: Marthastewart.com