6 luftrensende planter, der pynter smukt i boligen

Grønne planter er skønne i hjemmet og gode for indeklimaet. Nogle sorter så meget at de omtales som luftrensere, fordi suger skadelige rester af formaldehyd og benzen ud af luften og belønner med ren ilt. 

Foruden at rense luften har grønne planter også indvirkning på psyken. Det er fx påvist, at planter producerer positive forandringer i hjernens elektriske aktivitet, og er du dagligt omgivet af de grønne vækster, reducerer du også risikoen for stress. Ren win win!

Her kan du læse om 6 luftrensende planter, og få inspiration til, hvordan du kan gøre dem til en smuk del af indretningen i din bolig.

DIY: Kontorstol med velour

6 planter som virker luftrensende: 

Småbladet paraplytræ, Schefflera arboricola

Sydpå vokser paraplytræerne i det fri. Træet stammer fra Australien og New Zealand og er en robust plante, der er nem at passe. Den kræver nemlig ikke meget lys og behøver ikke at blive vandet så ofte, selvom den dog helst skal holdes lidt fugtig. Et paraplytræ vokser hurtigt og tilpasser sig let dit indeklima. Den kan godt lide en plads, hvor der er naturligt lys, men skal helst ikke udsættes for direkte sol om sommeren. Hold planten fugtig. Paraplytræet elsker at få en overbrusning i ny og næ, og så er støvet også væk.

Rødskæg, Calathea rufibarba

Er let at passe, da dens blade straks hænger en smule, når den mangler vand. De folder sig i øvrigt sammen om natten og ud igen, når solens stråler igen strømmer ind i boligen.

Bregnearalie, Polyscias cumingiana

En fintløvet potteplante, der hører til vedbendfamilien. Det botaniske navn betyder ”meget skygge”, så den trives bedst, hvor der ikke er direkte sol. Planten bliver smukkest, hvis den får lys fra alle sider, så drej den lidt rundt af og til. Den skal vandes ofte og er ikke glad for at tørre ud. Du kan lave små bonsai-
agtige træer ud af planten. Fjern sideskuddene, og lad kronen vokse sig stor og frodig. Planten vil gerne have gødning jævnligt.

Gulfrugtet galanga, Alpinia luteocarpa

Den flotte, ranke plante har et flot rød-grønt farvespil. Den trives bedst ved stuetemperatur og i direkte sol. Hold jorden jævnt fugtig, og kom gødning i vandet ved ca. hver fjerde vanding i vækstperioden. 

Hængeasparges, Asparagus aethiopicus 

En florlet plante med bambuslignende grønne blade. Den skal stå delvis lyst, men tåler en del skygge. Hold jorden let fugtig, men pas på med overvanding.

Musehaleaks, Peperomia angulata 

Kan være lidt svær at passe. Den skal stå lyst, men ikke i direkte sol. Den skal holdes fugtig, men må ikke overvandes eller stå med fødderne i vand. Og så vil den meget gerne have, at den får lov til at tørre ud mellem vandingerne. Planten vokser meget langsomt.

Se her: 5 tips til bæredygtige buketter

Vild med æbletærte? Prøv denne æbletærte med fletlåg trin for trin.

Få inspiration til at bruge planterne i din bolig her i galleriet: