Boligreportage: Vintage i Valby

For fem år siden overtog Louise og Kenneth murermestervillaen fra 1934 i Valby. I alle rum lyser farveklatter op, f.eks. i form af mønstrede fliser i køkkenet, keramikvaser og blandede puder. Særligt den grønne farve har Louise en forkærlighed for. Den går igen mange steder i hjemmet, f.eks. på endevæggen i spisestuen, på skabet fra Kenneths mormor og på spisebordspladen. Hendes brug af grøn er et godt eksempel på, hvordan man skaber kontrast og samtidig samler indretningen med en gennemgående farve.

Rummene er også fulde af personlige ting og små overraskelser som børnenes egen kunst blandet ind imellem værker af kunstnere, parret har en relation til. Sammen med figurer og andre fund fra rejser er det med til at gøre boligen i Valby helt unik.

DIY: Sådan laver du selv de populære plantekasser 

3 tips til at bo med retro

  • Vil du bare have et touch af retro, så sæt et par gamle keramikvaser og -kander ind imellem dine andre små ting.
  • Lad dig inspirere af en farve, der er typisk for 50’erne, 60’erne eller 70’erne, og lad den gå igen flere steder i din indretning.
  • Bland enkelte retromøbler ind imellem dine moderne møbler, så du undgår, at dit hjem kommer til at ligne et museum.

Smag også: Den lækreste lagkage med moccacreme 

Kom på besøg i Louise og Kenneths murermestervilla i galleriet her: