Boliginspiration: Klassisk villa med et strejf af udland og glamour

Se også: 5 genveje til det rustikke look 

De mørkbejdsede gulve, de elegante tapeter og de højloftede rum giver den klassiske villa nord for København et strejf af udlandet. Her bor Eva Nabi sammen med sin mand, Morten Christiansen.

Eva har arbejdet som model i mange år og har derfor boet i mange forskellige lande. Og det ses tydeligt i hendes måde at 
indrette hjemmet på! Kom med indenfor i den smukke bolig i galleriet nederst i artiklen.

Fin balance mellem nordisk og international stil

Parret indretter sig glamourøst og ekstravagant, som man gør flere steder i udlandet, men de har samtidig formået at skabe en fin balance mellem den internationale stil og den nordiske, mere stringente indretning. Det store, antikke, kinesiske spisebord har parret fx spædet op med behagelige læderstole i nutidigt design. Her holder parret masser af hyggelige middage med 
familie og venner.

Årets nye boligtendenser: Det tror vi på i 2019 

Villaen er i to etager, og på førstesalen har parret indrettet deres soveværelse med masser af plads og luft. De har nemlig åbnet loftet op til kip og ladet de store loftsbjælker stå frit i rummet. På den måde er der blevet skabt en loftshøjde på næsten fem meter.

Parret har fået etableret to ovenlysvinduer helt oppe under tagryggen, som giver en fornemmelse af, at rummet fortsætter ud 
i det uendelige. – Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at kunne ligge i min seng og kigge på stjernerne og se, hvordan himlen changerer i de flotteste farver, efterhånden som nat bliver til dag. Og det har jeg endelig fået mulighed for.

Inspiration: Herskabslejlighed med skæve vinkler og farverige rejsefund 

Kom med indenfor i den elegante villa i galleriet: