Løvtræer- og buske i haven - arter, pleje og beskæring

En af glæderne ved vores skiftende årstider er den formidable finale, som løvfældende træer og buske byder på, inden de smider bladene. Vælg med omhu blandt løvtræer- og buske, og glæd dig til et fantastisk farvespil i rødt, gult og bronze. Vi guider her til, hvilke arter du skal vælge til netop din have, og hvordan du passer og plejer dem med succes.

Hvilke TRÆER passer til din have?

Løvtræer hører under den botaniske gruppe af tokimbladede planter. I varmere klima beholder de fleste arter bladene året rundt, men i Danmark er alle hjemmehørende løvtræer, med undtagelse af kristtorn, løvfældende og smider bladene i efteråret. Det gælder generelt for de fleste arter verden rundt, der vokser i områder med frostgrader om vinteren. 

Før du anskaffer dig dine nye løvtræer- eller buske, er det en god idé at have undersøgt, hvilke slags der passer til netop din haves størrelse og de vækstforhold, den byder på. Nogle kan nemlig blive så gigantiske, at de kun vil trives i ekstremt store haver, mens andre kan holdes helt nede til et par meters højde. Værd at tage med i dine overvejelser er også, hvordan træet eller busken står resten af sæsonen, og om der er noget særligt, du gerne vil have med - fx en fin blomstring eller skulpturelle grene om vinteren. 

Mest malerisk bliver resultatet, når både røde og gule nuancer er repræsenteret, evt. tilsat lidt kontrast med mørkløvede buske og træer. Her kan du vælge, om billedet skal stå naturligt og skovpræget, skarpt med formklippede buske og hække eller skal sløres lidt med græsser, så overgangene bliver glidende. Der er mange muligheder for at bringe den store efterårsfinale ind i egen have – og næsten vigtigst af alt er det en god idé at placere synet, så det også kan nydes, når du er indenfor i varmen.

Hvorfor skifter bladene farve?

Når dagene bliver kortere og køligere, går fotosyntesen i stå, og mængden af klorofyl, som giver løvet den grønne farve, svinder ind. Det sidste klorofyl omdannes til næringsstoffer og trækkes tilbage i grene og stammer, hvor det oplagres til næste år, og de tilbageværende stoffer, som giver de røde og gule farver, træder nu frem i al deres pragt. 

Mængden af disse stoffer varierer en del i løvfældende træer og buske, derfor får nogle stærkere farver end andre, og det er dem, man skal have fat i, når der skal fyres op under efterårsfarverne i haven. Og her er mange at vælge imellem i et bredt spektrum af størrelse og vækstform, så både små og store haver, altaner og terrasser kan være med.

løvtræer- OG BUSKE DER TRIVES I dansk klima

Bøg 
I Europa er almindelig bøg den mest udbredte art. For hele bøgefamilien gælder, at træerne har svagt bølgede blade og blomstrer i foråret. Træerne danner små trekantede frugter, også kaldet bog, der modnes samtidig med løvfald i oktober.

I skove kan bøgetræer blive op til svimlende 400 år gamle og 40 meter høje - en størrelse der egner sig til meget få haver. I haver af mere almindelig størrelse bruges bøg ofte som 3-4 meter høje hækplanter og er ideelle til netop dette, fordi de beholder deres blade gennem vinteren og står tæt og løvdækket, helt indtil nyt løv overtager i foråret. Endnu en fordel ved bøgehækken er, at den er utroligt hårdfør og trives i både sol, skygge og stærk vind. Samtidig er den meget hurtigvoksende, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på at klippe og holde den nede, hvis ikke den skal overtage en stor del af haven.


En bøgehæk smider ikke bladene i efteråret og står flot og tæt gennem vinteren.

Drømmer du om flere farver i haven året rundt, er blodbøg et godt bud. I stedet for grønne blade, som det er tilfældet ved mange andre løvtræer, får denne art dybrøde blade, der ved udspring er sortrøde. Den er ligesom almindelig bøg fuld hårdfør og nem at passe. Som træ kan blodbøgen blive op til 30 meter højt. Har du ikke plads nok i haven, kan også denne sort fås som hækplante.

Eg
Eg er et flot og skulpturelt træ, som trives de fleste steder i Danmark, blot der ikke er for saltholdigt (vestkysten). Blandt de mest udbredte arter i dansk klima er stilk-eg og vinter-eg.

Egetræer bliver gigantiske og egner sig derfor bedst til meget store haver, men kan dog beskæres og på den måde holdes nede i et passende omfang. Kontakt evt. en arborist (træbeskærer) efter nogle år, som kan foretage en beskæring, der vil forme træet, så det bliver kønt og dekorativt med tiden.

De fleste arter af egetræer er fuldt hårdføre i dansk klima, trives bedst i veldrænet, muldrig jord og med placering i sol - halvskygge. Egen springer ud med store, grønne blade i sidste halvdel af maj og får agern omkring oktober. Træerne bliver typisk omkring 400-500 år gamle og er generelt nemme at få succes med, da de hverken kræver udtynding eller opbinding og sjældent bliver ramt af sygdomme og skadedyr.

Ønsker du garanti for et slankere egetræ, og ikke et gigantisk stort træ, kan du i stedet plante en søjleeg, som er en særlig sort af stilk-eg, der ”blot” bliver 10 m højt.

Ask
Almindelig ask vokser naturligt i størstedelen af Europa. Træet har en rank, lysegrå stamme og sammensatte blade med typisk 9-13 savtakkede småblade. Om sommeren sætter asken små grønne frugter, også kaldet vinge. Frugterne bliver siddende gennem både efterår og vinter, hvor de skifter farve til mere brunlige nuancer. Modsat mange andre løvtræer springer askens blade først ud omkring 1. juni. 

Asken bliver typisk 25-30 meter høj og kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i fugtig og næringsrig muldjord. Asketræer er almindelige i hele Danmark og tåler både blæst og salt. Træet er særligt let at kende om vinteren, hvor det har store, sorte knopper for enden af skuddene.

Kastanje
Selvom kastanjetræerne oprindeligt stammer fra Lilleasien og senere er blevet udbredt i Middelhavslandene, hvor klimaet er mildt og lunt, er de relativt robuste træer, der også sagtens kan trives i Danmark.

Herhjemme er kastanjen blevet et populært prydtræ i både parker og haver. Træet kan blive op til 25 meter højt og får 10-20 cm lange blade. Op til løvfald i efteråret skifter bladene farve til smukke gyldenbrune nuancer. Kastanjetræer får, som navnet angiver, i efteråret de velkendte, rødbrune kastanjefrugter, der sidder i en pigget skål på 2-3 cm.

Hestekastanjen er den nok mest almindelige og vidt udbredte art i Danmark. Populariteten skyldes både træets store, cremefarvede blomster i juni og juli og de store kastanjenødder i efteråret, som mange børnehaver, skoler og børnefamilier bruger til at lave hyggelige kastanjedyr af.

Drømmer du i stedet om at lave den velkendte oktoberspise ristede kastanjer med smør og salt, er det i stedet spisekastanjen, også kaldet Castanea sativa, du skal gå efter.

Ægte kastanjerHer ses umodne, ægte kastanjer.

For alle kastanjetræer gælder, at de ikke kræver meget arbejde, når først de er etableret, da træerne stort set passer sig selv i haven.

Birk
Birketræer er utroligt hurtigvoksende, men har, sammenlignet med andre løvtræer, til gengæld en noget kortere levetid på op til "blot" 100 år. Birke-familien er kendetegnet af sin flotte, hvide bark, der skaller af i tynde flager i takt med, at træet bliver ældre.

Der findes to arter af birk i Danmark - dunbirk og vortebirk. Begge arter bliver op til 25 meter høje, men hvor vortebirkens lange, tynde grene hænger nedad, stritter dunbirkens grene op i luften, som det er tilfældet hos mange andre træer. Samtidig er dunbirkens blade bløde og dunede på undersiden, mens de unge grene på vortebirken er beklædt med gråhvide harpiksknopper - deraf de to arters forskellige navne.

Både dunbirk og vortebirk springer ud i slutningen af april. I efteråret bliver bladene gule, hvorefter de falder af. Birken kan gro i stort set alle slags typer af jord - også fugtige og sure - og er meget hårdfør over for frost, men tåler ikke meget vind. 

Hverken græs eller blomster trives vældig godt under birk, da træet er kendt for at tage vand og næring fra naboplanterne. Birketræer egner sig derfor typisk bedst til parker, skove, naturhaver eller som solitærplante for sig.

Japansk løn

Har du en forholdsvis lille have, skal du måske gå helt andre veje. En af de arter, som spænder bredt i størrelse, er japansk løn, Acer palmatum, også ofte kaldet japansk ahorn. Det er en stor busk eller et lille træ, som med sit dekorative løv har udviklet sig til en haveklassiker herhjemme, og som også står flot om efteråret, hvor løvet slår over i rødt og gult.

Japansk lønJapansk løn (Acer palmatum) kan dyrkes både i haven og i krukker.

Den stammer fra Japan, Sydkorea og Kina og findes i forskellige sorter, som spænder fra buske med dværgvækst til små flerstammede træer. Nogle sorter er velegnede til at dyrke i krukker, og japansk løn kan også dyrkes som bonsai. Den kan klare sig stort set overalt, så længe den ikke står på en alt for vindblæst plads.

Hvornår skal jeg plante?

Vil du give dit løvtræ den bedst mulige start i din have, skal du plante det enten tidligt om foråret før løvspring (helst marts-maj) eller i efteråret efter løvfald (slut august-midt oktober alt efter hvilket træ der er tale om).

Plantehullet skal være omtrent dobbelt så bredt som rodklumpen og tilpas dybt til, at alle træets rødder kan komme med ned i jorden. Fyld godt op med kompost og næringsrig muld.

BESKÆRING AF LØVTRÆER

For de fleste træer og buske gælder det, at det er bedst at beskære om sommeren - fra omkring 1. juli til midten af august - hvor træerne har masser af energi og næring og derfor kræfter til at hele sårene hurtigt igen.

Det er vigtigt at notere sig, at beskæring altid udgør en risiko, da det efterlader åbne sår på træet og dermed gør det mindre modstandsdygtigt over for svampe og bakterier i en periode. Beskær derfor som udgangspunkt kun, hvis det er nødvendigt - fx hvis dit træ er blevet for stort til din have. Træet kan sagtens klare sig uden beskæring - præcis som det ville gøre i naturen.