dværgvækst
Terrasse og altan

Små stedsegrønne træer til krukker

Tekst og 8.02.2019
Foto: Jytte Boch Andersen.
Skab din egen miniskov af langsomt voksende dværgtræer. De såkaldte heksekoste egner sig glimrende til krukker eller i stenbedet, hvor de står fint sammen med lave stauder.

Heksekoste er en forholdsvis ny trend af dværgtræer med meget forskellige former, der gør hvert enkelt træ helt unikt. Heksekostenes dværgvækst og deres meget specielle former er blevet populære blandt plantesamlere. Også folk med mindre haver eller altaner har fået øjnene op for miniaturetræerne, og der er mange fordele ved de små dværgvækster.

Heksekoste i krukker

De fleste heksekoste vil helst stå i veldrænet havejord og trives godt i stenbedet, hvor regnvandet passerer frit. De kan med fordel bruges i mindre krukker eller trug, hvor man kan plante dem enkeltvis eller sætte dem sammen med andre små vækster til et lille miniaturelandskab. De kan formeres fra stiklinger til små, filtrede buske, eller man kan pode kviste fra heksekosten på en grundstamme, så de får form af et opstammet træ.

Stedsegrønne minitræer:

Ædelgran, Abies

  • Langnålet ædelgran, Abies concolor ’Piggelmee’.
  • Koreaædelgran, Abies koreana ’Kristallkugel’.

Gran, Picea

  • Rødgran, Picea abies ’Suncrest’.
  • Serbisk gran, Picea omorika ’Hallonet’.

Fyr, Pinus

  • Koreafyr, Pinus koraiensis ’Winton’.
  • Panserfyr, Pinus leucodermis ’Grüne Lagune’.

Andre stedsegrønne

  • Himalayaceder, Cedrus deodora.
  • Trådcypres, Chamaecyparis pisifera ’Snow King’.

Mere grøn inspiration: Guide til forårets blomster

Her kan du købe heksekoste som træer

Vi har fotograferet heksekoste og dværgtræer i Vibeke og Børge Christensens japansk inspirerede besøgshave i Ålsø ved Grenaa. Børge har været konsulent på artiklen og poder selv heksekoste, som sælges ved havebesøg. Besøgshaven er åben dagligt i sommerhalvåret samt efter aftale. Læs mere på japanskinspirerethave.dk. Gartneriet Spiren i Stignæs ved Skælskør sælger også heksekoste. Læs mere på 
gartnerietspiren.dk.

Vi viser dig, hvordan du selv laver minitræer i galleriet herunder:

Gode tips: Beskyt dine planter imod barfrost