Smugkig: Alt om havens september-nummer

Når vi rammer september, er sommeren officielt forbi. Uofficielt kan den heldigvis godt fortsætte lidt endnu. Det er stadig havevejr, og det skal udnyttes!

I september-nummeret bliver du præsenteret for en række gøremål, som det endnu ikke er for sent at tage fat i – og det handler ikke alt sammen om at gøre klar til vinteren, bare rolig. Der er nemlig svampe, der skal dyrkes og planter, der stadig kan blomstre. Desuden finder du i bladet inspiration til, hvordan du anlægger en have i japansk stil, og hvordan du vedligeholder dine havemaskiner.

Læs også: Sådan får du succes med dit æbletræ

I det nyeste nummer af Alt om haven finder du bl.a.:

  • Driv hyacinter: Hvis du vil drive hyacinter i blomst itl jul, er det snart tid til at få fat i løgene og komme i gang.
  • Dyrk svampe i haven: Gå på svampejagt i din egen have, for du kan selv dyrke forskellige svampe. Nogle er så lette at dyrke, at det ikke kan gå galt.
  • Herskabelig have på hæld: Ingunn Anvik er så småt begyndt at bære krukkerne fra haven indenfor, men havesæsonen er endnu ikke helt ovre i hendes have.
  • Besat af beder: Sæt fest og kulør på køkkenhaven i sensommeren med smagfulde bladbeder, der fås i en regnbue af farver.
  • Efterår i krukken: Skift sommerblomsterne ud med hårdføre planter, der har deres højdefunkt om efteråret. På den måde kan du forny dine krukker og give dem nyt liv, så de holder sig flotte langt ind i efteråret.

Se også: Sådan kommer du flisepest til livs

Læs også: Sådan får du mest muligt ud af drivhuset