Sådan dyrker du artiskokker

Som en eksotisk fugl skiller artiskokken sig ud blandt køkkenhavens ærter og gulerødder med sine tornede, sølvfarvede blade og skulpturelle blomsterknopper. Med den stigende interesse for at dyrke mere specielle afgrøder og gamle køkkenurter er udvalget af frø i handelen vokset, og der er mange spændende sorter i både grønne, hvide og violette farver at vælge imellem. 

Sådan dyrkes artiskokker

  1. Forspir planterne i potter indendørs.

  2. Plant to frø i hver potte.

  3. Brug veldrænet priklemuld.

  4. Prikl planterne i april.

  5. Plant dem i ud i haven hen i maj.

Forspiring af artiskokker

 

Nøglen til artiskokker er den tidlige forspiring 

Allerede i slutningen af februar skal du i gang med at forspire, hvis planterne skal nå at blive store nok til, at du kan høste artiskokker til spisning. Plant frøene et enkelt eller nogle få sammen i potter med en let så- og priklejord, og stil dem lyst inden døre, indtil spirerne kommer frem. De skal ikke have det for vådt. 

De spæde planter er ret skrøbelige og brækker let, når de håndteres, så det er bedst at vente så længe som muligt med at prikle eller plante dem om. 

I maj, når al risiko for nattefrost er ovre, plantes de ud efter at være hærdet i en uges tid ved at blive stillet ud om dagen og ind om natten. Pas på direkte sol i denne periode, da det kan svide bladene. Du kan også stille dem i drivhuset i april, når det luner, før de kommer ud i maj. 

Den bedste jord til artikskokker

Den optimale jord er en god, dybmuldet og veldrænet jord, som holder på fugten. Hvis rødderne står i konstant våd jord, vil de rådne og planten dermed dø. Har du tung jord, kan det være nødvendigt at løsne jorden grundigt med en greb og blande den op med grus, inden du planter dine artiskokker.

Placering og planteafstand

Placér planterne et varmt og solrigt sted med ca. 90 cm’s afstand. 

Hold jorden dækket med et lag kompost, hestemøg eller champost. Dækningen sørger for, at jorden ikke tørrer ud, at den forbliver løs og luftig, at ukrudtet ikke kan etablere sig, og at de næringskrævende planter bliver gødet konstant i løbet af sommeren. Alternativt kan du prøve at sætte en artiskokplante i staudebedet, hvor de tornede blade vil være et smukt indslag. 

Artiskokken blomstrer

Når artiskokken blomstrer ser man tydeligt at den er en tidsel. 

Artiskokker trives i drivhus

De varmeelskende planter vil også trives godt i drivhus, men vær opmærksom på, at de bliver meget store og let kan komme til at fylde det hele i et lille drivhus. 

Har du ikke nået at forspire, kan du købe færdige planter på en planteskole, eller hvis du kender nogen, som har overvintrende artiskokplanter, kan du måske få sideskud herfra. Disse plantes blot direkte på deres blivende voksested, vandes og gives noget jorddække – så vil de hurtigt vokse til. 

Høst de første artiskokker tidligt

De første blomsterknopper kommer til syne omkring juli måned, og det er en god idé at høste dem som babyartiskokker, mens de endnu er små. Det vil stimulere planten til at sætte flere knopper. Lader du derimod de første artiskokker sidde, er der risiko for, at de hurtigt går i blomst, og at planten efterfølgende ikke sætter flere knopper. 

En tidlig artiskok

Sidst i juli kommer de første, små artiskokker.

Hvornår er artiskokker modne?

Fuldvoksne artiskokker vil du kunne høste fra ca. august og frem til den første frost. Det er vigtigt, at artiskokkerne høstes, mens blomsterknopperne endnu er tæt lukkede. Skær dem af et par cm under blomsterbunden. Det er den nederste del af blomsterskællene og blomsterbunden, som spises, og får de lov til at udvikle sig for meget, bliver de kedelige og træagtige at tygge i. Høstes artiskokkerne, mens de endnu er relativt små, kan hele blomsterknoppen inklusive blade spises. 

Hvis artiskokkerne skal overvintre 

Som nævnt er artiskokken egentlig en flerårig plante. Hvis du vil prøve at overvintre dine planter, så du har et forspring til næste år, skal de vinterdækkes. Inden dækningen skal du skære planten ned til 25-30 cm over jorden og skubbe lidt jord op omkring den.

En rigtig god måde at dække dem på er at sætte en trådkurv hen over hver plante og dynge kurven godt til med visne blade, halm, spagnum eller en vintermåtte. Kurven vil give luft til planten, så den ikke rådner, og dækkematerialet holder kulden ude og leder regnvandet væk.

Til foråret fjernes det hele igen, og jorden jævnes ud. Fjern nye sideskud, så der er tre-fire skud tilbage, for at få store blomsterhoveder.

En anden mulighed er at dyrke artiskokkerne i krukker, som du overvintrer i drivhus eller tildækket under et tagudhæng el.lign., så planterne er beskyttet imod vintervæde. Er vinteren ikke for streng, er der gode chancer for, at din artiskok klarer skærene.

Dyrkning og plantning af artiskokker

Artiskokkens oprindelse

Artiskokken stammer fra middelhavsområdet, hvor den stortrives i varmen og vokser som en flerårig urt. I vores klima har den svært ved at overvintre både på grund af kulde og for meget nedbør om vinteren, så her må man som udgangspunkt regne den for en enårig afgrøde. 

Artiskokken botanisk set

Botanisk tilhører artiskok, Cynara scolymus, kurvblomstfamilien ligesom fx solsikker, asters og tidsler. Selve planten ligner i både blade og blomst nærmest en tidsel i overstørrelse med grålige stængler og blade samt, hvis man ikke høster artiskokken og spiser den, en lysende, blålilla blomst. 

Den er meget nærtbeslægtet med kardonplanten, Cynara cardunculus, og disse to ligner da også hinanden til forveksling. Kardonen har dog lidt mindre lilla blomster, som er for træede til at kunne spises, men har derimod lækre, sprøde, spiselige bladstængler. 

Humlebierne er vilde med blomsterne, og det er et syn værd at betragte dem, når de indsmurt i pollen nærmest berusede tumler rundt mellem de mange små, blå blomsterblade på jagt efter nektar. Også svirrefluerne elsker kurvblomstfamilien, og deres larver er et eftertragtet nyttedyr, der spiser bladlus. 

Sydpå har man længe kendt til plantens fortræffeligheder. Man spiste artiskokker i Grækenland i antikken, og romerne har dyrket artiskokker de sidste par tusinde år, mens vi her i landet derimod kun har kendt den et par hundrede år. Planten har også været anvendt medicinsk mod alskens problemer, endda også som potensmiddel. I dag bruges den stadig bl.a. mod mave- og fordøjelsesbesvær.

Sygdomme og skadedyr

Sorte bladlus er det eneste problem med dine artiskokker, du sikkert vil komme ud for. De sidder og suger saft på bladene og i blomsterknopperne. Bekæmpelse af bladlus kan gøres på flere måder. Langt det bedste er at skabe gode forhold for nyttedyrene. Alternativt kan sprøjtes med insektsæbe, eller manuelt spule bladlusene væk, eller mase dem med fingrene.