græskarsorter
Køkkenhave

6 gode græskarsorter

af Anna Hedegaard 19.09.2013
Foto: Jakob Valling/valling.com
Græskar kommer i forskellige farver og størrelser - lær mere om de forskellige sorter her.

Store, små, orange, gule og grønne - der findes mange forskellige typer græskar. Her kan du læse mere om de forskellige sorter.

6 græskarsorter

1. Uchiki Kuri

Hokkaidotype med orangerød, næsten glat skal. Kødet er mørkegult og smagfuldt. Vejer ca. 1½ kg. Godt gemmegræskar.

2. Rouge vif d'Etampes

Stort orange madgræskar på 8-15 kg. Sen sort, der kræver varme.

3. Waltham

Butternutgræskar med mørk cremefarvet glat skal. Gult kød med en lækker nøddeagtig og sød smag. Vejer ca. 2 kg. Godt gemmegræskar.

4. Custard White

Ufotype med hvid glat skal. Fladt græskar med bølget kant. Høstes unge, når de er ca. 12 cm i diameter, hvis de skal spises. Skal de bruges som pynt, skal de blive på planten, til skallen er blevet hård og føles tør og glat.

5. St. Martin

Halloweengræskar med orange skal. Orangegult smagfuldt kød. Vejer 4-8 kg. Kan gemmes.

6. Vegetable spaghetti

Spaghettisquash med lysegul, meget hård og glat skal. Kødet er hvidt og trævler op som spaghetti ved tilberedning. Smager ikke af meget, men har en god konsistens. Kan tilberedes hele i ovnen. Vejer ca. 2-4 kg. Godt gemmegræskar.