DIY: Redekasse til blåmejser

Med en redekasse i haven kan du følge med i det hyggelige fugleliv på helt tæt hold - og du kan sagtens lave din egen af slagsen.

Fugle er flittige nyttedyr. Blåmejser især fodrer ungerne med tusindvis af larver, bladlus og flyvende insekter. 

Vi har her bygget en redekasse til blåmejser, som både er fin at se på og nem at tømme, så den er let at holde ren og fin. Selve redekassen hviler på lister, og er dermed let at løfte op og ud, når kassen hver vinter skal tømmes for gammelt redemateriale, og gøres klar til, at nye beboere kan flytte ind.

Vil du have flere fugle i haven? Få vores bedste tips her!

En blåmejse kan lægge helt op til 16 æg, så er der først flyttet et par ind i kassen, er der altså stor chance for, at du vil kunne opleve små unger i haven i det tidlige forår. Læs her, hvordan du bygger din egen redekasse til blåmejser.

Det skal du bruge til din redekasse til blåmejser:

  • 1 langt bræt, L 240 x B 24 x H 2 cm
  • Sav
  • Skruemaskine med 28 mm forstnerbor/spadebor og 8 mm træbor
  • Skruer eller søm
  • Hammer
  • Hegnstråd
  • Evt. tagpap

Mere inspiration til DIY: Fint plantebord med fliser trin for trin 

TIP: Hænger du redekassen på et træ, skal hegnstråden sættes løst omkring stammen, så træet kan vokse videre, uden at hegnstråden skader barken. Tråden løsnes, efterhånden som træet vokser.

Se hvordan du bygger en redekasse trin for trin i galleriet herunder: 

Se også: 5 søde foderbrætter, du nemt og hurtigt kan lave selv