Brug smukke klatreroser i haven

Har din have endnu ikke stiftet bekendtskab med klatreroser, har den noget at glæde sig til. Klatre- og slyngroser kan nemlig hurtigt ændre haverummet til noget helt andet med deres vækst, der kun fylder lidt forneden - men giver en overdådighed af blomster og frodige blade i øjenhøjde.

Mere om roser: 9 smukke roser til haven

Før du køber klatreroser, bør du dog først og fremmest overveje over, hvad de skal bruges til. Skal de for eksempel hurtigt og effektivt lukke af for en grim mur, skal de danne "tag" over noget, skal de blot tilføre lethed og ynde eller måske tilføre en dejlig duft ved yndlingspladsen? Der er masser af muligheder, så spørg dig frem på planteskolen, så du får valgt den helt rette sort.

Læs også: Sådan får du succes med roser

Når du planter op ad en mur, skal du være opmærksom på, at jorden ofte vil være mere tør end andre steder. Det kræver altså ekstra vanding at plante her. Jorden er ofte også dårligere og måske fyldt med mursten, brokker og andet byggeaffald. Er det tilfældet, skal jorden skiftes ud, før du planter.

Gode råd til smukke slyng- og klatreroser:

- Sørg for ekstra vanding de første par år, indtil klatreplanten er godt etableret.
- Vær varsom med beskæringen af klatreroser, da blomsterne ofte dannes på andetårsskuddene. Beskæringen foregår om foråret, hvor det kun er de afblomstrede skud, små tynde skud, syge skud og døde grene, du skal fjerne.
- Plant klatreroser op ad træer, inden et træ er blevet for stort og skyggefuldt. Det ser smukt ud, når de vokser op og danner fælles krone med træet.

Læs også: Blåregn - den yndige sommerbebuder!

Få inspiration til at dekorere haven med slyng- og klatreroser i galleriet: