Dyrk dine egne spiselige blomster

I årtusinder har naturen leveret føde til mennesker i form af bl.a. bær, blade, rødder og nødder. Mange af de spiselige afgrøder, vi kender i dag, stammer tilbage fra 1100-tallet. Siden er mange af de nyttige og smukke planter gået i glemmebogen. I dag er interessen for de mere ukendte spiselige planter og afgrøder heldigvis ved at vende tilbage.

Tips og tricks til at få mest ud af pladsen i en lille have

På Naturplanteskolen ved Hedehusene eksperimenterer planteforædler Aiah Noack med at dyrke anderledes, flerårige afgrøder, der både smager godt og er smukke og holdbare i haverne. Hun har fyldt hele haven og planteskolen udelukkende med spiselige stauder, sommerblomster og bærbuske og ophævet skellet imellem pryd- og køkkenhave, så blomsterne ender på tallerkenen, og grøntsagerne rykker ind i staudebedet.

I 2014 tog Aiah springet og åbnede sin økologiske Naturplanteskole ved Hedehusene. Her bruger hun sin planteviden til at afprøve og forædle forskellige flerårige afgrøder, som passer til vores klima, og som udvælges efter, at de skal give et godt udbytte og være sunde, mættende og velsmagende. Aiah eksperimenterer også med, hvilke planter der står godt sammen og supplerer hinanden efter principperne for permakultur. Hun har bl.a. samlet mere end 60 forskellige, spiselige, flerårige løgplanter, der er meget varierede i både udseende, størrelse og smag. Hun dyrker også mere end 30 forskellige slags spinatplanter, og hun afprøver også en del af de mere ukendte bærplanter på planteskolen.

De fleste planter og blomster indeholder livsvigtige vitaminer og mineraler, og forskere har fundet ud af, at blomster i stærke, mørke farver indeholder langt flere antioxidanter end blomster i lyse, sarte farver.

Find eksempler på opskrifter med spiselige blomster her.

Dyrk spiselige planter

Det er en stor fordel med flerårige grøntsager, så man ikke skal så og passe småplanter hvert år, der skal beskyttes mod kulde og snegle.

Man behøver ikke have en have for at dyrke spiselige planter. Selv på en lille altan eller i vindueskarmen kan man få succes med at dyrke spiselige blomster og afgrøder, bare man vælger planter efter forholdene. 

Med dette udvalg af planter kan du i et højbed på 1 x 1 m få alle ingredienserne til en lækker, farvestrålende blomstersalat.

Enårige planter

Smalfliget fløjlsblomst,også kaldet appelsintagetes, Tagetes tenuifolia.
Alm. blomsterkarse/tallerkensmækker, Tropaeolum majus.
Mauretansk katost, Malva sylvestris var. mauritiana.

Flerårige planter

Bronzefennikel, Foeniculum vulgare, fx ’Smokey’.
Monarda, hestemynte, Monarda.
Løg, Kamløg, Allium ’Sugar Melt’.
Spinatranke, Hablitzia tamnoides, 3-4 m høj klatreplante.
Studenternellike, Dianthus barbatus.
Tradescantia/trekantblomst, Tradescantia.

Planter med cremet smag

Køkkenportulak, Portulaca oleracea ssp. sativa – blade og skud: Cremet ærtesmag.
Mauretansk katost, Malva sylvestris var. mauritiana – blomster: Sød, cremet smag. Blade: Mild smag.
Moskuskatost, Malva moschata ’Alba’ – blomster: Blød, cremet smag. Blade: Cremet, pebret smag.
Rosenkatost, Malva alcea – blomster og blade: Cremet.
Toårig natlys, Oenothera biennis – blomster: Mild, cremet smag.

Find inspiration til lækre salater her

Planter med krydret smag

Blå hornviol, Viola cornuta ’Rebecca’ – blomster: Hubba Bubba-tyggegummi.
Alm. basilikum, Ocimum basilicum ’Magic Mountain’ – blade: Pebret, krydret. Blomst: Rød basilikumsmag.
Kamæleonblad, Houttuynia cordata – blade: Karsesmag, mild korianderagtig smag.
Mitsuba, Cryptotaenia japonica var. atropurpurea – blade: Smager som rød basilikum.
Strandkarse, Lepidum latifolium – blade: Stærk smag som hvidløg, wasabi eller peberrod.

Planter med anis-lakrids-smag

Indianermynte, Agastache – forskellige sorter, nuancer af anis.
Bronzefennikel, Foeniculum vulgare ’Smokey’ – blød anissmag.
Sødskærm, Myrrhis odorata – frisk sød anissmag.

Planter med krydret karse-sennep-smag

Bladmynte (shiso), Perilla frutescens var. crispa – stærk karse, peber, snert af mynte.
Alm. boghvede, Fagopyrum esculentum – blomster: Syrlig, bitter karse. Blade: Mild, syrlig karse.
Kornblomst, Centaurea cyanus – let bitter nellikesmag.
Tallerkensmækker, Tropaeolum majus – blade, blomster: Krydret karseagtig.

Få en nem opskrift på lemonade-ispinde med spiselige blomster

Planter med sød smag

Gul daglilje, Hemerocallis lilioasphodelus – blomster: Mild, sød.
Italiensk klokke, Campanula garganica ’Filigree’ – blomster og blade: Mild, sød.
Kinesernellike, Dianthus chinensis – blomster: Meget fin sødme.
Studenternellike, Dianthus barbatus – blomster: Neutral, let sødme.
Krybeklokke, Campanula portenschlagiana – blomster og blade: Mild, sød.
Prydjordbær, Fragaria x hybrid ’Lipstick’ – blomster: Sødlig, mild.
Skovjordbær, Fragaria vesca – bær og blomster: Sød, krydret.
Smalbladet klokke, Campanula persicifolia – blomster og blade: Mild, sød
Fuchsia triphylla – frisk, syrlig-sød

Planter med løgsmag

Kinaløg, Allium tuberosum – blomster: Skarp sød. Blade: Hvidløg.
Løgkarse, Alliaria petiolata – krydret løgsmag.
Allium ’Sugar Melt’ – mild, cremet.
Kantet løg, Allium senescens – skarp, mild bitter smag.
Nikkende løg, Allium nutans – mild cremet smag.

Planter med bitter smag

Broget skvalderkål, Aegopodium podograria var. variegata – bitter, krydret smag.
Lodden løvefod, Alchemilla mollis – unge blade: Tør, bitter.
Haveløvemund, Antirrhinum majus ’High Mixture’, lilla – blomster: Bitter, ærteagtig smag.
Udspærret fløjlsblomst, Tagetes patula ’Ildkongen’ – kronblade: Bitter og ret sød.
Udspærret fløjlsblomst, Tagetes patula ’Jolly Jester’ – kronblade: Bitter og lidt sød.
Toårig natlys, Oenothera biennis – frøkapsel: Bønneagtig smag. Blade: Ærteagtig, cremet.

Få tips og tricks til at komme i gang med højbede

Planter med syrlig citrussmag

Citrontimian, Thymus x citriodorus – citronsmag.
Romersk syre, Rumex scutatus – blade og skud har frisk, syrlig smag.
Gul surkløver, Oxalis spiralis subsp. vulcanicola – syrlig smag.
Knoldbegonie, Begonia x tuberhybrida ’Large Double White’ – blomster: Citron.
Knoldbegonie, Begonia x tuberhybrida ’Large Double Red’ – blomster: Grapefrugt.
Havesyre, Rumex acetosa ’Abundance’ – citronagtig.

OBS: Galleriet skal være forstørret for at se al teksten i beskrivelserne.