DIY: Lav din egen terrasse og indgang

Der var nok at tænke på, og jo mere man går og tænker over tingene i forhold til sådan et projekt, jo flere idéer kommer der til en undervejs. Så er det altid dejligt at arbejde med projekter i haven.
 
 
Udgangspunktet var, at vi ønskede at sløjfe den lange indkørsel og lave en ny terrasse og indgang. For hvorfor spilde pladsen på en indkørsel, når man kan få blomster og planter i stedet? Det var vores absolutte første tanke, og sådan blev det.
 
I samme ombæring skulle terrassen mod øst etableres, så vi kunne sidde og nyde udsigten over køkkenhaven, bierne og vores folde med hestene. Det gamle skur måtte vige for det nye, der er opført, så det ligner et anneks.
 
 
En indgang til selve køkkenhaven skulle også på plads, og herfra gik projektet stille og roligt fra tanker og overvejelser til idéer og færdigt projekt. Det er hårdt, men vildt sjovt og spændende at kaste sig ud i. Og som med så mange andre ting: Det skal være skidt, før det bliver godt.
 
Med det in mente var det bare om at komme i gang. Og da vi gik rundt i mudder og pløre, og det hele lignede en scene fra en dokumentar om minedrift, tænkte vi hele tiden på, at det hele ville blive godt, når det stod færdigt. 
 
 

DIY: Lav en ny terrasse og indgang. Se hvordan i galleriet nedenfor.