Hæklet rose som servietring
Strik & hækling

Hækleopskrift: Rose som servietring

Opskrift: Thea Lind Thomsen Styling: Therese Grønborg Steffensen Foto: Rikke Westesen 2.02.2024
Foruden blomster i vasen på bordet kan du dække op med hæklede roser, du binder rundt om stofservietterne - et godt resteprojekt, der ikke kræver meget garn!

Udover blomster i vasen på bordet kan du også forvandle din borddækning med smukke hæklede roser. Dem kan du nemt binde rundt om dine stofservietter og skabe en charmerende og personlig stemning ved dit måltid.

Roserne kræver ikke meget garn, hvilket gør dem til en smart måde at bruge restegarn på. Så det er bare med at kaste dig ud i projektet ogtilføje et unikt touch til din borddækning. Her får du hækleopskriften!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan hækler du rosen

 

Rosen hækles som et langt bånd, som du til slut folder sammen, så det får form som en rose. Båndet hækles efterfølgende af lm.

  • Slå 108 lm op.
  • 1. række: Vend på 1 lm, stik nålen ned i 2. lm, og hækl fm i hver lm fra forrige række.
  • 2. række: Vend på 3 lm, stik nålen ned i 1. fm fra forrige række, og hækl 1 stgm. *Spring 3 m over, 1 stgm, 3 lm, 1 stgm i samme m fra forrige række*. Gentag fra * til * rækken ud. Afslut med 1 ekstra stgm i sidste m på rækken.
  • 3. række: Vend med 1 lm. *Hækl 8 stgm i hver ”v”-bue fra forrige række, 1 fm i toppen af den omvendte ”v”-bue fra forrige række*. Gentag fra * til * rækken ud. Afslut med 1 fm i sidste m fra forrige række.
  • Hæft ender.
  • Sy rosen sammen i nederste fm-række, mens du løbende folder den sammen fra midten.

Bånd

  • Slå 60 lm op, og montér den på bagsiden af blomsten, så enderne er ca. lige lange.

 

  • Mål: Ø 7,5 cm
  • Garn: Onion Knit (100 % økologisk bomuld, 50 g = 155 m)
  • Garnfarver: 113 (rosa) og 129 (grøn)
  • Vejledende hæklenål: Hæklenål nr. 3
  • Forkortelser: lm = luftmaske, fm = fastmaske, stgm = stangmaske, m = maske
Foto: