Sådan passer du svigermors skarpe tunge/bajonetplante

Du har måske hørt planten omtalt på engelsk som snake plant, eller du kender den under dens latinske navn Sansevieria trifasciata. På dansk kaldes den også bajonetplante. Den er en af de allernemmeste planter at have med at gøre, netop fordi den er så hårdfør i forhold til tørke og lys. Læs med om, hvordan du giver planten de bedste vilkår, og hvad du skal gøre, hvis den viser tegn på mistrivsel.

Sådan passer du svigermors skarpe tunge/bajonetplante

Svigermors skarpe tunge er en hårdfør plante af sukkulent-slægten Sanseviera, som vokser naturligt i det tørre ørkenklima. Der findes forskellige arter, men den, vi kender bedst herhjemme som stueplante har lange, smalle blade, der går op i en spids og har form som et sværd. De er spættede eller stribede, med mørke- og lysegrønne aftegninger og en gul kant på bladsiderne.

Det kan ske, at planten sætter blomsterstængler med lyse blomster. Hvis det sker, så er det oftest i foråret eller om sommeren.

Lys placering

Da svigermors skarpe tunge naturligt vokser i tropiske egne, trives den bedst i meget lys og delvis tørke. Den kan også klare sig på en mere skyggefuld plads, men dens aftegninger vil blive flottest og tydeligst, når den får masser af lys, og da vil den også vokse hurtigst.

I naturen kan planten blive op mod 1,5 meter, men som stueplante bliver den sjældent højere end 1 meter, og den vokser generelt ret langsomt.

Eftersom Sansevieria er en sukkulent, og bladene indeholder meget saft, så tåler den både meget lys og meget tør luft. Den trives bedst med en stuetemperatur på min. 15 grader. Den tåler direkte sollys, men bladene kan blive blegede af det, så den bliver klart flottest, hvis den står så lyst som muligt uden for meget direkte sollys.

Vand sparsomt

Svigermors skarpe tunge er en plante, der foretrækker tørke, og som ikke kan tåle overvanding. Mærk efter i jorden, og lad den tørre godt ud mellem hver vanding. Den har bedst af at blive vandet fra bunden, altså i underskålen, da den ikke tåler at blive for våd eller stå for fugtigt med den nederste del af bladene. Det kan nemt føre til forrådnelse i bladene.

Du kan med fordel tilsætte en smule gødning til vandingen – men kun i sommerhalvåret, hvor den får lys nok til at omsætte gødningen til vækst.

Sandet jord

Svigermors skarpe tunge trives bedst i sandet jord på grund af sin ørkenoprindelse. Du kan med fordel blande kaktusjord op med almindelig pottemuld beregnet til stueplanter i en 50:50-blanding.

Den kan godt lide at stå lidt trængt, så du skal ikke ompotte særligt ofte, og når du gør, skal du kun gøre det til en potte, som er en smule større end den forrige. Det bør generelt ikke være nødvendigt at ompotte, medmindre planten mistrives.

Formering og deling

Svigermors skarpe tunge kræver ikke, at du beskærer den. Men hvis du vil formere den, er der to måder at gøre det på.

Du kan enten dele planten ved rødderne, eller du kan lave stiklinger ud af dens blade. Men du skal være opmærksom på, at den brogede, gulrandede Laurentiis stiklinger vil blive uden gul kant ved denne metode. Det giver altså bedst mening at formere de ensfarvede, grønne planter på denne måde. Hvis du vil formere den brogede plante, gøres det bedst ved deling.

Ved stiklingeformering af bladene på de ensfarvede planter, klipper eller skærer du de lange blade over i dele af ca. 5 cm, og så planter du hver bladdel i pottemuld blandet med kaktusjord eller sand. Vær opmærksom på, at bladdelene skal vende samme vej, som de vendte på planten, dvs. det stykke, der vendte nedad, skal i jorden. Lad de plantede stiklinger stå ved høj varme og hold jorden fugtig. Når der er dannet småplanter for foden af en bladstikling, er den klar til at blive sat i sin egen potte. Men vær tålmodig! Planten vokser som sagt ikke ligefrem hurtigt.

Du kan også være heldig, at planten selv sætter nye skud, som du kan tage fra og sætte i egen potte.

Hvad fejler din bajonetplante?

Svigermors skarpe tunge er også en hårdfør plante, når det kommer til sygdomme og skadedyr. Den er ikke specielt modtagelig over for nogen af dem, og risikoen for overvanding er i virkeligheden dens største trussel. Herunder kan du se, hvilke tegn på mistrivsel, planten kan have.