Indretning og trends

10 tapeter til sommerhuset

af Line Sølvhøj Johansson 27.05.2014
Foto: Jes Buusmann
Trænger dit sommerhus til lidt ny sommerstemning, så gør det indbydende og imødekommende med smukt tapet. Vi har samlet 10 tapeter, der gør underværker i sommerhuset.

Når blomsterne springer ud i fuld flor omkring os, får vi lyst til at bruge endnu mere tid i haven. Vi rykker udendørs, kræser for kolonihaven og flytter måske endda i sommerhus i en længere periode for at være endnu tættere på naturen og nyde den skønne årstid.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Skal du tilbringe flest mulige timer i sommerhuset denne sommer, så er det måske nu, du skal i gang med at kæle lidt ekstra for sommerhuset. Et tapet kan skabe nyt liv i sommerhuset. Det sætter stemning i boligen, rammer værelserne ind og kan bruges som vægkunst på en enkelt eller flere vægge.

Se også galleriet: 10 lanterner til haven

Når du skal vælge tapet til sommerhuset…

• Tænk i tema og stemning: Er du til nostalgisk romantik, svensk ødegård eller en stemning a la badehotellet?

• Brug tapeter kreativt - måske er det kun én væg eller et enkelt område, der skal tapetseres?

• Tapeter fås i mange forskellige materialer, så læs nøje etiketterne, så du ved, hvilken opsætning og rengøring det kræver.

Kom med ind i Tine K.s smukke sommerhus her!