Tips og tricks

10 retter du kan bruge dine krydderurter til

af 12.06.2018
Rikke Hansen.
Krydderurter er skønne at dyrke i haven eller på altanen, men hvad du egentlig kan bruge dine hjemmedyrkede urter til? Vi giver inspiration til 10 skønne retter.

Krydderurter er nemme planter at dyrke - både i haven og på altanen. De dufter fantastisk, samtidig med at de pynter flot, og mange af os dyrker dem for at være selvforsynende med smagfuldt grønt til vores retter.

Vil du have tips til dyrkning af salvie?

Læs også: Sådan dyrker du krydderurter i vindueskarmen

Dog kan det det til tider være svært at vide lige præcis, hvad man kan bruge den enkelte krydderurt til. I stedet for blot at lade krydderurterne stå til, har vi har fundet 10 gode opskrifter, der hver især indeholder en forskellig krydderurt, så du kan få brugt dine hjemmedyrkede herligheder denne sæson.

DIY-inspiration: Lav fine krydderurteglas med læderophæng

HER kan du se 10 retter, du kan bruge dine

krydderurter til:

Blåbærmarmelade
Blåbærmarmelade med timianTimian er en velduftende krydderurt, der får nogle meget smukke blomster. Prøv at kombinere timianen med friske blåbær, og du får en lækker smagskombination. Denne opskrift på blåbærmarmelade med timian er et sikkert hit på morgenbordet, og hvis du laver en stor portion, har du nok til hele året. Få opskriften her!
Ravioli med krydderurter og ricotta
Ravioli med krydderurter og ricottaDenne ravioli er en sand krydderurtebombe - du får nemlig brugt både din basilikum, din timian og din persille. Få opskriften her!
Mojito med jordbær og mynte
Mojito med jordbær og mynteHvis du har mynte i haven eller på altanen, er det oplagt at lave dig en skøn mojito. Den klassiske drink får en stor del af sin smag fra mynten, og når du selv har plukket den, bliver drinken kun endnu bedre. Få opskriften her!
Baguette med rosmarin
Baguettes med rosmarinRosmarin er en dejlig krydderurt, der dufter skønt og sender tankerne mod sydlige himmelstrøg. I denne opskrift krydrer rosmarinen de sprøde baguettes, der passer perfekt som tilbehør til aftensmaden. Få opskriften her!
Rabarber-yoghurtis i hollandsk vaffel
Rabarber-yoghurtis, hollandsk vaffel og citronmelisseCitronmelisse har en skøn frisk duft og nogle smukke blade. Nip et par blade af, og brug dem til at pynte dine retter med. Du kan fx bruge din citronmelisse som pynt på denne rabarber-yoghurtis i hollandsk vaffel. Få opskriften her!
Roasted potatoes
Roasted potatoes med salvie Salvie kan være svær at finde noget at bruge til, men den kan faktisk sagtens bruges i en lang række retter. Som i denne med roasted potatoes, hvor salvien tilfører kartoflerne stor smag. Få opskriften her!
Omelet
Omelet med røget laks og purløgs-cremefraiche Puløg er en klassisker i det danske køkken, og den passer godt i mange retter. Purløg fungerer rigtig fint som pynt på en rugbrødsmad eller en lækker frisk kartoffelsalat. Purløg kan også bruges som smagsgiver i dip, som i denne ret hvor purløgs-cremefraichen serveres ovenpå en omelet med røget laks. Få opskriften her!
Kyllingespyd med pesto
Kyllingespyd med basilikumspesto De fleste krydderurter kan bruges i en dejlig smagfuld pesto. Blend 1 stort bundt frisk persille eller basilikum med 50 g mandler, 2 dl olivenolie, citronsaft og parmesanost, og nyd en dejlig pesto på brød eller nye kartofler. Du kan også som i denne opskrift bruge pestoen på kyllingespyd. Få opskriften her!
Pandekager med citrontimian
Pandekager med hasselnødder, stegte æbler og citrontimian Citrontimian har til forskel fra almindelig timian en kraftig duft og smag af citron. Den fungerer godt som drys over kartofler eller som krydderi i en simreret. Citrontimian kan faktisk også sagtens bruges i søde retter. Her har vi fundet en dejlig opskrift på pandekager fyldt med hasselnødder, æbler og skøn citrontimian. Få opskriften her!
Ørredwraps
Wraps med ørred, hytteost og dild Frisk dild er en dejlig krydderurt at bruge i køkkenet. Den fungerer godt i salater og dressinger og specielt sammen med laks eller ørred. Her har vi fundet en opskrift, hvor den friske dild tilføjer en skøn pikant smag til wraps med ørred og hytteost. Få opskriften her!

Mere grøn inspiration: Stor guide til krydderurter i sæson