Smashed potatoes og jordskokker

Overrask weekendens gæster med et mørt og smagfuldt stykke kød med overraskende tilbehør. Hvornår har du fx sidst serveret smashed potatoes og jordskokker? 

Smashed potatoes og jordskokker har en skøn efterårssmag, som matcher tunge hovedretter som roastbeef og oksemørbrad perfekt. Vi serverer det gerne, når der skal andet end bagekartofler og hasselback på bordet, og det er et sikkert hit hver gang!

Servér smashed potatoes med en god svampesauce!

Smashed potatoes og jordskokker

Det skal du bruge til smashed potatoes og jordskokker: 

  • 500 g kartofler
  • 500 g jordskokker
  • Havsalt
  • 2-3 kviste timian
  • 2 spsk. olivenolie

FÅ FLERE OPSKRIFTER PÅ EFTERÅRSMAD MED ISABELLAS!

Sådan laver du smashed potatoes og jordskokker: 

  1. Skyl og skrub kartofler og jordskokker. Tænd ovnen på 200°.
  2. Læg kartofler og jordskokker tæt sammen i et ovnfast fad. Drys med havsalt. Hak timian, og drys henover. Dryp med olivenolie.
  3. Bag i 30-35 minutter. Tag fadet ud af ovnen. Mas kartofler og jordskokker i fadet med paletkniv eller kartoffelmospresser.