Salat

Salat med kinarejer, radiser og spiselige blomster

Lav en lækker salat med kinarejer og pynt med spiselige blomster
af Pia Buusmann 23.07.2013 Foto: Jes Buusmann

Salat med kinarejer, radiser og spiselige blomster - det skal du bruge:
Opskriften er til 4 personer

Lidt olie til stegning
16-20 kinarejer med skal
1 bakke bønnespirer
100 g friske ærter uden bælge
1 bundt radiser
1 lille bundt asparges
Spiselige blomster, fx bellis, stedmoderblomst, løvemund og skvalderkålsblade •
4 skiver groft rugbrød

Dressing:
2 dl god olivenolie
1 spsk dijonsennep
3 spsk balsamico 1 lille rødløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket

Salat med kinarejer, radiser og spiselige blomster - sådan gør du:Varm olien op på en pande. Steg kinarejerne ca. 1 minut på hver side, og læg dem på en tallerken, så de kan køle af. Pil skallerne af rejerne. Skyl bønnespirerne i en sigte, og lad dem dryppe af. Læg bønnespirerne i bunden af 4 store glas (eller en stor skål) sammen med ærterne. Skyl radiser, asparges og spiselige blomster. Skær radiserne i skiver og aspargeserne i mindre stykker. Læg de forskelle ingredienser i glassene sammen med rejerne. Pynt med blade fra spiselig kløver, bellis og viol. Skær rugbrødet i trekanter, og rist det på en brødrister.

Dressing:
Rør olie, sennep og balsamico godt sammen. Tilsæt løg og hvidløg, og rør det sammen. Server dressingen ved siden af salaten sammen med ristet rugbrød.

Se flere lækre opskrifter med spiselige blomster her